Projekter
SI’s unioner og klubber har sat tusindvis af projekter i gang, som har fokus på vores nøgleområder: Skolegang, uddannelse, kvinders erhvervsmuligheder, vold mod kvinder, sundhed og fødevaresikkerhed samt bæredygtighed. Hvert år uddeler SIE ”Best Practice Awards” til de bedste projekter.
Daværende præsident for SIE – Renata Trottmann Probst startede i 2017 projektet ”Kvinders rettigheder” under mottoet ”We stand up for Women”. Nuværende SIE præsident Anna Wszelacynska har besluttet at videreføre projektet i hendes præsidentperiode (2019-2021).
SI’s verdenspræsident Sharon Fischer har introduceret “The road to equality”.som sit projekt. Der skal være fokus på både Action og Advocacy om emner, der påvirker kvinder og piger, såsom børneægteskaber, kønslig lemlæstelse af kvinder, vold i hjemmet, ældre kvinders rettigheder, migration og menneskehandel.
SI Danmark samarbejder med rumænske soroptimister om projektet ”Teenagemødre i Rumænien”, hvor skolepiger modtager oplysning om deres rettigheder og om prævention. Vanskeligt stillede teenagemødre modtager derudover konkret hjælp og støtte, så de kan fortsætte deres skolegang.
Danske soroptimister har også et samarbejde med soroptimister i Addis Ababa, Etiopien om et projekt, der støtter pigers skolegang og videreuddannelse lokalt.