Uddannelse af traditionelle jordemødre og samfundsagenter i Angola

ANGOLA PROJEKTER

Klubberne Randers, Hjørring, Skagen, Mariager Fjord og Skive har siden 2008 arbejdet med udviklingsprojekter i Angola. I dag er et udvalg bestående af medlemmer fra de fem klubber tovholder på projekterne.

I Angola begyndte projekterne i samarbejde med 12 lokale kvinder. De 12 er blevet til 100, og i kraft af deres arbejde har de har opnået NGO status i hele Angola under navnet Mamas Optimistas de Angola (MOA). MOA har samme værdigrundlag og formål som Soroptimist International.

I 2025 gennemføres projektet ’Intensivt kursus i uddannelse af traditionelle jordemødre og
lokale samfundsagenter i   Provinsen Huambo, Angola’

Baggrund: Mødre- og spædbarnsdødelighed er fortsat en af de største sundhedsmæssige udfordringer i Angola,især i landdistrikter og isolerede områder. Ifølge UNICEF (2021) er spædbarnsdødeligheden i Angola på 72 pr.1.000 levendefødte, mens mødre dødeligheden er på 239 pr. 100.000 fødsler. Disse tal understreger det akuttebehov for målrettede interventioner for at forbedre plejen af mødre og nyfødte.

Projektet: Rapporter fra fire succesfulde kurser (2017-2023) viser en betydelig reduktion i mødre- ogspædbarnsdødelighed i de områder, der har fået hjælp. Dette fremskridt er blevet anerkendt af lokale myndigheder.Kurserne, der blev afholdt i Benguela-provinsen, bevirker at vi i samråd med MOA (Mamas Optimistas de Angola) viludvide projekterne til Huambo-provinsen.

Med sundhedsmyndighedernes positive indstilling og med den lokale sundhedsskoles aktive medvirkning vil vi uddanne to hold á 25 kvinder i 2025. Alle de uddannede er sikret fast arbejde i deres eget lokalsamfund, hvor de bl.a. sikrer vigtig pleje til gravide og nyfødte. Kvinderne selv får øget selvværd og højere status.

Kursets varighed: 6 måneder for hvert hold, inklusive teori, praktisk træning og praktikophold. De uddannes alle sideløbende til samfundsagenter, hvilket giver dem ekstra muligheder i deres arbejde.

Kursisternes alder: 18 til 40 år, alle med relevant skolegang og bosiddende i Huambo kommune.

Tidsplan: marts til september 2025

Pris: 100.000 kr., som doneres med halvdelen efter budget og den resterende halvdel efter tre måneders rapport og –regnskab. Undervisningen, der varetages af otte højt kvalificerede lærere sker i lokalsamfundet. Projektet betaler lærerlønninger og undervisningsudgifter.

Derudover dækker sundhedsmyndighederne udgifter til lokaler, rejseomkostninger samt sørger for kost og logi mens lærerstaben opholder sig i provinsen.

Projektet opfylder følgende Soroptimist International fokusområder:

Uddannelse

Styrkelse af kvinders gennemslagskraft

Vold mod kvinder (jo mere viden, uddannelse og agtelse en kvinde har, jo mindre vold)

Sundhed & Fødevaresikkerhed (viden om sundhedspleje til mødre og nyfødte)

Bæredygtighed (som sundhedsagenter kan kvinderne agere miljømæssigt i deres lokalområde)

Projektet opfylder følgende af FNs Verdensmål

2 – Stop sult (viden om sundhedspleje til mødre og nyfødte)

3 – Sundhed og trivsel

4 – Kvalitetsuddannelse

5 – Ligestilling mellem kønnene (kvinder i landdistrikterne kan få en uddannelse)

10 – Mindre ulighed

I 2024 gennemførtes projektet ’Jordemodertasker til uddannede traditionelle jordemødre / samfundsagenter, der har udvist høj standard i deres daglige arbejde i landdistrikterne’

Projektet startede i januar 2024 og blev afsluttet i oktober 2024.

Samarbejdspartnere:

  • MOA
  • Lokale angolanske sundhedsmyndigheder

Projektets formål: anskaffelse af jordemodersæt, til 20 kvinder, der tidligere er blevet uddannet (Educate). Disse sæt styrker (Empower) kvindernes kompetencer og gør dem i stand til (Enable) at gennemføre mere sikre og hygiejniske fødsler.

Hermed kan mødre- og spædbørnsdødeligheden i fjerntliggende områder med begrænset adgang til sundhedsydelser reduceres, og kvinderne, der i forvejen er anerkendte og værdsatte bliver ekstra styrket i deres rolle i samfundet.

De 20 jordemødre, der var udvalgt til at modtage kits, blev anerkendt for deres præstationer og dedikation:

  • Arbejdsekspertise – de har udvist fremragende færdigheder i mødre- og spædbørnspleje
  • Samfundsindflydelse – de gør en betydelig forskel i deres lokalsamfund ved at fremme uddannelse og sikre praksisser
  • Udholdenhed – de arbejder under udfordrende forhold, ofte i afsidesliggende områder uden tilstrækkelig infrastruktur

Baggrund:

Siden begyndelsen af samarbejdet mellem MOA og SI-Danmark er mere end 100 fødselshjælpere blevet uddannet i sikre praksisser og moderne teknikker. Senest blev 54 kvinder uddannet i 2023. Mange arbejder i landdistrikterne, hvor de som lokale fødselshjælpere ofte er den eneste støtte for gravide kvinder uden adgang til sundhedscentre. De arbejder med stort engagement, men tit under vanskelige forhold. Nogle har tidligere fået mindre jordemoder kits efter endt uddannelse, men de der har deres arbejde langt fra klinikker, sundhedscentre og hospitaler har behov for ekstra udstyr

Økonomi:

Indtægter: I 2024 donerede SI Ringsted 15.000 kr., SI København Athene 3.500 kr., SI Skive 18.745 kr. og hver af de ovennævnte fem klubber i Angolaudvalget 5.000 kr. til Angolaprojekter.

Udgift til dette projekt: 6.351.398 AOA (angolanske Kwanza) ~ 6.700 € ~ 49.998 DKK

Effektuering:

  1. Budget og indkøb

Det var nødvendigt at indhente oplysning om priser og forsendelsesomkostninger i Danmark, Portugal, Namibia og Angola. Valget faldt på indkøb lokalt i Angola, hvor MOA varetog forhandling og placering af ordre.

  1. Udvælgelse

De 20 kvinder blev udvalgt blandt samtlige uddannede i samråd med MOA og de angolanske sundhedsmyndigheder, der er den ansættende myndighed.

  1. Overrækkelse

De fleste af de udvalgte havde mulighed for at samles til en ceremoni, hvor overrækkelsen af de komplette jordemoder kits fandt sted under ledelse af kvinder fra MOA med Ester Fernanda de Braz Chilala (kaldet Lillemor) i spidsen. Ved den lejlighed blev der taget en række fotos, der udstråler sand glæde.
I forbindelse med overrækkelsen udtalte Adriana Donbuela, kandidat fra det 4. kursus: ”Hvis jeg følte mig som en læge, da jeg havde gennemført kurset, så føler jeg mig nu som en læge for læger. Der er ingen undskyldning for ikke at redde flere liv. ”

Adriana har i sit virke allerede reddet liv ved at udføre sikre fødsler og organisere workshops for gravide kvinder i hendes lokalsamfund.

  1. Afsluttende rapport og regnskab

I samarbejde med MOA er der udfærdiget en fyldig rapport og et detaljeret regnskab.

  1. Fokusrapport

Angolaudvalget har på Danmarksunionens vegne indsendt en fokusrapport, der er godkendt med nummer SIE-28147.

HISTORIK:

For ca. 1,5 MILLION KRONER har vi gennemført følgende projekter:

  • Etablering af fem vandrensningsanlæg
  • Uddannelse af kvinderne i vedligeholdelse og reparation af vandrensningsanlæg
  • Sy- og strikkekurser af kortere eller længere varighed
  • Et Business Management kursus
  • Fire klasser med uddannelse af traditionelle jordemødre og samfundsagenter samt individuelle jordemoderkits
  • Uddannelse af to højtuddannede jordmødre samt en komplet jordemodertaske til hver
  • Forsyninger af medicin, herunder malariamedicin, myggenet, symaskiner, stof mm., strikkepinde, garn mm., pc, printer og et kamera

I alt har ca. 250 kvinder fået en uddannelse, mens mange tusind mennesker er blevet hjulpet til en bedre tilværelse.

Konto til indbetaling til projekterne

Reg. nr. 2600 – konto nr. 6445891434

Projektgruppe for projektet: 

DPD Lene Toftegård Nielsen

Formand for Angola udvalget Inger Hansen, SI Skagen – icbh@skagennet.dk

Webmaster, budget- og regnskabs-ansvarlig for Angola udvalget Birthe Sonne – birthe.sonne@sonport.dk

-Birthe er også ansvarlig for projektbeskrivelsen samt denne side: SI Skive Angolaprojektet

Malariabekæmpelse – Uddeling af myggenet

Vandprojekter
Traditionelle jordemødre og samfundsagenter

2 professionsbachelor jordemødre

 

 

 

 

 

 

 

 

 

FAKTABOKS:

Traditionelle jordmødre eller fødselshjælpere har i århundreder spillet en integreret rolle i forbindelse med fødsler verden over. I Afrika som i flere andre lande udgør de traditionelle jordmødre stadig en væsentlig del af sundhedsvæsenet i de små lokale samfund.

I modsætning til tidligere tider, hvor en fødselshjælper blot kunne være en ældre kvinde, der selv havde født et antal børn, er det i dag en regulær uddannelse, hvor almen sundhed, anatomi, etik, prævention og børns trivsel mm. indgår.

Community Health Agent – Sundhedsagent er en titel af nyere dato. Sundhedsagenten støtter samfundet for at forbedre livskvaliteten for alle dets indbyggere. I Angola trækker man på den brasilianske beskrivelse, sandsynligvis pga. af sproget (portugisisk).

De angolanske myndigheder beskriver uddannelsen således: Brasiliens erfaring med arbejde og træning af lokale sundhedsagenter var grundlaget for at det første Community Health Agents Program (PACS) blev implementeret af Provinsdirektoratet for Sundhed (DPS) i Luanda (hovedstadsprovinsen), Angola i 2009.

Sundhedsagenten er professionelt ansvarlig for at gennemføre sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter for beboerne i et bestemt område. Arbejdet er baseret på kendte uddannelsesstrategier, og foregår enten i den enkelte husholdning eller i lokalsamfundet. Det følger retningslinjerne for Community Health Agents Program (PACS).

Sundhedsagenten udfører rutinemæssige hjemmebesøg i sit geografiske operationsområde for at bevidstgøre, vejlede og identificere mennesker med symptomer på akutte og kroniske sygdomme og evt. henvise til nærmeste sygehus.

Blandt sundhedsagentens opgaver er at overvåge sundhedstilstanden for gravide kvinder, spædbørn, ældre, børn og unge, mennesker med behov for psykologisk pleje eller medicin afhængighed samt udsatte grupper generelt.

Ud over familie- og individuel overvågning bekæmper sundhedsagenten spredningen af smittebærende insekter, der kan forårsage epidemier ved at lokalisere mulige ynglesteder blandt andet for malariamyg, denguemyg, tse tse fluer mm.

I sin informative og uddannelsesmæssige rolle hjælper sundhedsagenten med at sikre menneskers og miljøets sundhed.

Mamãs Optimistas de Angola (MOA) er en angolansk NGO. Status som NGO er opnået gennem de mange projekter, der er blevet gennemført sammen med soroptimister i Danmark og pga. et utrætteligt lokalt arbejde for at forbedre vilkårene for kvinder og piger i Angola.

Municipio – i projektbeskrivelsen kommune er dog en samling af flere kommuner, f.eks. Ganda Municipio, som består af 5 kommuner. Ganda er navnet på både en by, en kommune og en Municipio i provinsen Benguela.

Benguela er tillige navnet på både en by, en kommune og en Municipio i provinsen Benguela.

Huambo er ligeledes navnet på både en provins og en by (Angolas tredjestørste).

 

 

 

Det har vi støttet i Angola i 2020-2024

27. februar 2020 blev første del af de budgetterede beløb overført til  undervisning af 33 traditionelle jordmødre på hold 2.

28. april 2021 fik de det resterende beløb overført til minikits – en jordmodertaske med det basale. I alt  er der overført 83.090 kr.

Juli 2022 er der overført 65000 kr. til det nye projekt for uddannelse af jordemødre og sundhedsagenter.