
Styrkelse af socialt udsatte piger i Sydafrika gennem uddannelse og support
Ikhaya Le Themba (Home of Hope) er et fritidstilbud, der henvender sig til 135 sårbare børn i alderen 7 – 13 år (1.-7. klasse) fra township’en Isamayetu i Cape Town. Projektet er beliggende midt i denne township, og 9 ud af 10 medarbejdere er rekrutteret derfra. Dette skaber en særlig form for rollemodellering og engagement og giver også en indkomst til familierne. Aktivteterne er centreret om leg og lektiehjælp og børnene får endvidere serveret et varmt måltid mad i løbet af eftermiddagen samt får en sandwich med hjem. Det er ofte det eneste måltid, de får på en dag.
Ikhaya Le Themba har eksisteret siden 2004 og i 16 år har det været ledet af Susan Hill, der er Soroptimist fra den lokale SI-klub i Cape Town, SI Cape of Good Hope. Susan har udviklet projektet til det, det er i dag, med stærk vægt på opbygning af børnenes viden og selvværd men også med fokus på en stærk organisation omkring projektet med en engageret bestyrelse, support grupper, mentoring grupper mm.
Der er hårdt brug for at hjælpe børnene til øget selvværd fordi de vokser op i et af byens fattigste områder. Det er afgørende for at disse børn, at de får en chance for at komme på niveau med børn fra mere privilegerede baggrunde i det omkringliggende samfund, hvis de skal have mulighed for at få en uddannelse og et job, der gør dem i stand til at brødføde sig selv og deres familie.
Det er det, Ikhaya handler om – at ændre disse børns skæbne – skabe mønsterbrydere og i sidste ende skabe nogle af morgendagens ledere.
Læs alt om projektet og hvordan du kan støtte HER



