SI Brøndby hvordan skaffer vi nye medlemmer
Skrevet af Else Nørgård, SI Brøndby
Mine erfaringer – startede i 2012 i Brøndby – jeg har været med i bestyrelsesarbejde i 4 år heraf det sidste år
som klubpræsident.
Hvordan skaffer vi nye medlemmer??
Der er selvfølgelig ikke noget entydigt svar på det spørgsmål. Og mange før mig har kloget sig på det – haft held med det og haft store udfordringer.
Jeg vil ikke kloge mig på det, men fortælle hvordan jeg har tænkt i den sammenhæng, og så håber jeg det kan give stof til refleksion og bedst af alt – nogle værktøjer til at handle på.
I min klub er vi i år 22 medlemmer – da jeg startede tror jeg tallet var 28. Der kommer nye til, men vi har flere ved naturlig afgang.
Alle er bevidste om at vi bør gå efter at få nye medlemmer, men vi har ikke systematisk arbejdet med målet.
Flere medlemmer har forsøgt at komme med gæster, der kunne være potentielle medlemmer – så unge som muligt – de bliver taget noget så pænt imod i klubben – og jeg vil tro halvdelen er blevet optaget og trives i klubben, og den anden halvdel har ikke ønsket at blive optaget. Og et par et stoppet og en er overflyttet. I de seneste 6 år.
For 2 år siden foreslog jeg bestyrelsen, at vi skulle arbejde med en SWOT analyse – i mit arbejde er jeg vant til at arbejde med SWOT som et strategisk værktøj. Og jeg insisterede på at den skulle påbegyndes – jeg har stadig ordene i analysen og jeg sniger mig stadig til at tage den op igen. Mine klubmedlemmer er høflige og går om bord i analysen, når jeg stædigt tager den op. Jeg er meget bevidst om, at analysen skal styres for at få et nuanceret billede. SWOT’en har det med at man nemmest ser svagheder og trusler – det sætter en kedelig stemning på aftenen hvis ikke den bliver løftet op med styrker og ender i muligheder.
Hos os gik vi lige i fælden med den dårlige stemning. Svaghederne kom op: Vi er for få medlemmer, tiden rammer os, manglende energi i dag – fordi vi er blevet for gamle…. Og i den dur….
Truslerne var: For få unge, Unge har ikke tid til egofritid, konkurrence på fritidsaktiviteter er meget stor….
Vi hjalp hinanden med at løfte svaghederne op med nogle styrker: Der er ikke for mange gamle – vi er glade for medlemmerne.
Stor hjælpsomhed hvis man ikke selv kan klare opgaven
Klubmøder er en overkommelig mundfuld – kun 1 møde om måneden
Medlemmerne har lysten til at gøre noget.
Fint fremmøde osv…
Det var så vigtigt, at få slået fast, at medlemmernes alder ikke var en svaghed. Men vi tog snakken. Og snakken gav så anledningen til at få humørbrillerne på og se styrkerne i medlemmer og få alder under radaren.
Medlemmernes lyst til at gøre noget er essentiel – og den var der enighed om, vi havde uanset alder og fysik.
Vi fik talt om at det var OK at påtage sig en opgave og bede om hjælp.
Fremmødet fortalte os, at der skulle meget til for at man ikke kom til et klubmøde. Et fint fremmøde er en god indikator på, at medlemmerne trives.
Med risiko for at nogen af mine klubmedlemmer synes jeg overdriver effekten af SWOT’en – vil jeg ikke undlade at sige, at jeg er meget begejstret for at arbejde med SWOT fordi den løser op for almindelighederne og får dem sat i bås og løst op for at de kan omsættes på et praktisk plan.
Og man kan fortsætte og fortsætte med SWOT – den giver et fornyet billede af klubsituationen hver gang. Jo mere man arbejder med den og sætter fokus på delemnerne – så ændrer de sig. Og det giver mulighed for at klublivet bliver mere dynamisk.
Generelt – hvad gør en klub attraktiv?
En god størrelse på en klub er 32 medlemmer – så er der fyldt op ved 4 borde. 50 medlemmer er for stor.
Det er vigtigt, at medlemmerne spredes ved bordene ved klubmøderne. Vi har farvede trækugler, som vi ved lodtrækning afgør hvilket bord, vi sidder ved. Sådan har det været i mange år som værn mod klikedannelse.
Klubben er fundamentet i Soroptimistorganisationen. På den store klinge føler vi fællesskab nationalt og internationalt. I klubben er fællesskabet selvfølgelig også tilstede og væsentlig, men venskabsfølelsen overgår fællesskabet, og det er unikt.
Jeg er meget rørt over den ceremoni vi laver ved optagelse af nye medlemmer. Lysceremoni, Sorhymnen og optagelsesordene – det er fællesskabet, der tager imod et nyt medlem – og pligter og rettigheder indgår i optagelsestalen.
Vores opbygning med extension, der har fokus og ansvar for nye medlemmer, nye klubber og medlemsplejegør det måske lidt eksklusivt at blive optaget i fællesskabet. Ordningen ligner andre klubbers måde at gøre det på.
Jeg har det godt med ordningen – extension sikrer en ensartethed i håndteringen af optaget og proceduren med høring giver os alle et ansvar. Det nye medlem kan med håndtering og høring føle sig velkommen af alle.
Man bliver optaget i et fællesskab, og venskaber opstår når man lærer hinanden at kende. Venskaber er noget naturligt og positivt, men kliker kan være ødelæggende for fællesskabet.
Når man kommer ind i en klub med medlemmer, der har kendt hinanden i rigtig mange år er det naturligt, at der er interessegrupper, men som ny får man ikke lov at sidde ret længe inden der er nogen, der afsøger om man kunne tænke sig at have interesse for….. fordi der er nogen som samles om det emne….
Vi er faktisk rigtig gode til at tænke hinanden ind – også ved arrangementer – med f.eks at spørge om vi skal følges og den slags. Ved sygdom kan man regne med hele flokken. Fornylig talte vi om hvordan klubben bakker et medlem op ved dødsfald af ægtefælle. Et medlem blev af kommunen tilbudt støtte efter ægtefællens død, og hun afslog for det var ikke nødvendigt, hun havde sin soroptimistklub.
På spørgsmålet om hvad der skal til for at få nye medlemmer og fastholde medlemmerne, vil jeg sige, at der for begge dele betyder rigtig meget, at klubben er interessant at komme i. At der er kvalitet og ægthed i det menneskelige samvær. Vores værdier med at samarbejde i en venskabelig ånd for at forbedre livet for kvinder og piger. Det er både smukt og rørende at være en del af – og bedst af alt – vi gør det også for hinanden.
Det er også godt engang at minde sig selv om idealerne med fordragelighed, hæderlighed, dygtighed, venskab og hjælpsomhed. Idealerne står i den blå bog – så glemmer vi dem ikke. Og vi er forpligtet på at sætte alle vores talenter ind på arbejdet, der til gengæld giver mere den anden vej. Morten Albeck var fremme den anden dag med at MUS samtaler skal droppes på arbejdspladser og erstattes af meningsfuldhedssamtaler.
Der er meningsfuldhed i at være en del af fællesskabet og venskabet i Soroptimistklubberne – nu har jeg sagt det på min måde.
Og det gør vi jo alle sammen i mange sammenhænge. Det er vigtigt at vi ude i byen får sagt, at vi er stolte og glade af at være soroptimister – glæde og stolthed smitter og giver nye medlemmer og fastholder medlemmer.
I Brøndby er vi startet på at markere medlemmernes jubilæum med 1 solsikke for hvert 10 år. I år gav vi 12 solsikker ud!
Tak for i lyttede