Historien om ”Soroptimismen”

ved Annelise Thomsen, Unionspræsident 2004-2006.

”Grundlaget for enhver form for værdifuld indsats er at udbygge forståelsen af, at medlemmernes fag er en vigtig del af samfundets funktioner og samtidig er det vigtigt at øge medlemmernes interesse for de sociale, forretningsmæssige og civile funktioner, som et samfund er afhængige af.”

Motto: Quality, Harmony and Service.
Ovenstående er formuleret af grundlæggeren af ”Soroptimismen” Violet Richardson i Oakland, Californien i 1922, og de er evigtgyldige.

Vi er et led i en historie, som tog sin begyndelse for 99 år side, da den første Soroptimistklub blev stiftet i Oakland i Californien.
Det skete i oktober måned 1921.

Dengang var de fleste uddannede kvinder del af den første generation af kvinder, der havde mulighed for at få en uddannelse i USA.

De blev ofte læger, sagførere, universitetslektorer og andre med det, som vi i dag kalder for videregående uddannelser, og alle værdsatte det privilegium meget højt, at de havde fået mulighed for at få en uddannelse.

Men ved siden af, at de værdsatte dette, så var mange også klar over, – at for at kunne bruge uddannelsen, – var det også var nødvendigt, at de fik indflydelse på samfundsudviklingen.

Skulle det lykkes, var det nødvendigt at vide langt mere om samfundet, end den uddannelse, de selv havde tilegnet sig, rakte til, – og samtidig var det også nødvendigt, at hjælpe andre kvinder til at få en uddannelse.

En af de kvinder, som indså dette kvindeperspektiv først, var Violet Richardson.

Hun var leder af en handelsskole, og da hun ved en tilfældighed hørte om, hvordan mænd i mange forskellige professioner og stillinger, havde stort udbytte af jævnligt at mødes og høre om, hvad der skete i andre erhverv, og om hvordan samfundet udviklede sig, indså hun, at en lignende organisation måtte være af stor værd for mange af de kvinder, som netop havde vundet rettigheder til at virke i selv samme samfund.

Violet Richardson var ikke sen i vendingen, – allerede inden der var gået et halvt år, blev den første klub chartret med 81 medlemmer, og helt fra begyndelsen var der meget ordnede forhold for, hvordan møderegler og strukturer skulle være.

Hun vidste fra sit arbejde som underviser, at det er nødvendigt at have faste rammer omkring et foreningsarbejde, og da en større organisation, som hun allerede på det tidspunkt havde tanker om, ellers ville smuldre, – var det nødvendigt at havde det på plads fra begyndelsen.

Foruden at fastlægge rammerne var det selvfølgelig også nødvendigt at have en vision for arbejdet.
Hertil fik hun hjælp af en kvindelig sagfører, Eloise Cushing, og i fællesskab formulerede de et udsagn, som indleder denne historie.

Ideen bredte sig med lynets hast, først i Amerika, allerede i 1922 var der klubber i San Fransico, Los Angeles og Washington D.C, og senere i Europa og videre omkring. I London var der en klub i 1924 og samme år i Paris.

Den første opgave i Oakland var at danne en folkebevægelse omkring bevarelsen af kæmpe Red-Wood træerne i Californien, og det lykkede over al måde..

Opgaven i London var at danne en låne-fond til støtte for kvinder, der havde brug for én eller anden form for oplæring i kølvandet på 1. verdenskrig, hvor utrolig mange mænd var døde.

I 1928 blev det første Internationale møde afholdt i Washington DC. I rapporten står: Alle 16 amerikanske klubber, 1 canadisk, 8 engelske klubber sendte repræsentanter, samt fra Scotland og Holland.

Samtidig blev der dannet 2 Federationer, den Amerikanske og den Britiske og grundlaget blev lagt til den Internationale organisation, – og det blev besluttet at afholde en international Convention hvert 4 år, hvor beslutninger vedrørende organisationens formål og opgaver for de næste 4 år skulle besluttes.

I Frankrig var det madame Suzanne Noël, en meget dygtig plastikkirurg, som kom til at være den person, som i løbet af få år introducerede ideen til det fleste europæiske hovedstæder.

Hun siger et sted i sine erindringer: ”Ideen om klubber for kvinder var aldeles ny i Frankrig. I 1924 havde kvinder ingen politiske rettigheder, ingen personlig frihed.

Dette at påberåbe sig disse rettigheder var tidligere aldeles utænkeligt.
Ordet ”Soroptimist” er fra et lidt betænkeligt latin, noget som ikke gjorde min sag lettere i akademikerkredse, og i tilgift var jeg plastik- og kosmetisk kirurg, så det blev sagt om mig, at jeg var en dobbelt tåbe”.

Men klubben i Paris, blev etableret i 1924 og der var 93 medlemmer, heraf var en stor del var kunstnere, fordi så få kvinder andre kvinder havde fået en uddannelse. Det var også igennem Suzanne Noel, at der blev grundlagt klubber i Kina og Japan.

Den første klub i Danmark blev etableret i København i 1936.

Ovenstående er oversat fra indledningen til ”Soroptimismens Historie” udgivet af SI i Cambridge 1999.