Orange Dage i Kerteminde

Orange dage

Den 25. november er FN’s internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder.
I Kerteminde vil der fra onsdag den 25. november være orange bånd og flyers sat op på midtbyens lygtepæle, også
Langebro vil være pyntet.
De orange farver vil få lov til at hænge rundt i byen indtil den 10. december, som er FN’s menneskerettighedsdag.

Vi er ikke alene om at markere Orange Dage – rundt i Danmark og i mange andre lande vil
der være andre Soroptimistklubber som tager del i aktiviteten med at farve verden orange og bruge hashtag
#HearMeToo.
Facebook og andre sociale medier vil også være farvet med orange. Den orange farve symboliserer en lysere
fremtid for kvinder der har været udsat for vold.
Årsagen til at Soroptimisterne er gået ind i arbejdet er for at gøre opmærksom på, at vold mod kvinder
stadig er et problem og noget som begrænser mange kvinder både i familier og på arbejdspladser.
Når en kvinde udsættes for vold betyder det ofte, at hendes børn også får svære vilkår. Derfor er det vigtigt,
at stoppe volden og sørge for at alle kvinder behandles ordentligt.