Sult i 2025: Udfordringer, indsatser og håb

Vi lever i en verden hvor forhøjede priser på mad er et stigende problem. Samtidig kæmper millioner af mennesker mod sult i resten af verden.

Den 12. november kl. 18:00 afholder Soroptimist International Vejle en tema-aften på Haraldskær Sinatur hotel & konference, hvor vi stiller vi skarpt på verdens fødevaresituation og -sikkerhed, vigtigheden af korrekt ernæring og – ikke mindst – hvordan vi som verdenssamfund kan tage ansvar og gøre en forskel.

På aftenen vil der være indlæg og dialog med Andreas Hansen, FNs WFP direktør i Norden og de Baltiske lande, og Anni Fjord, syge- og sundhedsplejerske og repræsentant for Læger uden Grænser.

Andreas Hansen: leder dagligt WFP’s strategiske engagement med de nordiske og baltiske regeringer, politiske interessenter, fonde, den private sektor, civilsamfundet, den akademiske verden og andre partnere.

Anni Fjord er uddannet syge -og sundhedsplejerske med en karriere på over 45 år fordelt på Danmark og på nogle af verdens brændpunkter. Anni har desuden en Master Degree i Community Health fra Liverpool School of Tropical Medicine.

Pris kun 200,- kr. I prisen er der inkluderet en lækker sandwich og vand (ved ankomst), samt kaffe, te og sødt under indlæggene.
Tilmeld dig her

Vi glæder os til at se dig