Sommerudflugt til Skødshoved Badehotel

Klubbens junimøde er en udflugt til Skødshoved, adressen er: Vestre Strandvej 24, Skødshoved Strand.

Vi mødes mandag den 16. juni klokken 18.00 på Skødshoved Bro Jollehavn til et glas stående bobler, mens vi beundrer panoramaudsigten over Aarhus Bugten mod Marselisborg skovene, Aarhus og Risskov samt det frie udsyn til aftensolen.

Klokken 18.30 går vi samlet ind på land til Skødshoved Badehotel, som for kort tid siden har fået ny bestyrer, Simona. Hun vil servere smørrebrød, en dessert, et glas vin samt kaffe/te for os.

Aftenens program er, at vi på skift får ordet i et par minutter for at besvare følgende spørgsmål: Hvad optager dig lige nu? Vi glæder os til at høre om stort og småt i jeres liv.

Vi opfordrer til fælleskørsel, og følgende har tilbudt at køre: Louise, Lis, Hanna, Dorthe, Lena Kj. og Søs. Kontakt en af dem, hvis du ønsker et lift, så ser vi, hvordan det går op.

Prisen er 270 kroner. Gæster er velkomne, de skal meldes til på hjemmesiden. Vi skal selv melde fra, hvis vi ikke kommer, her er deadline lidt tidligere:

Fristen for afbud og tilmelding er 9. juni.

Beløbet bedes venligst afregnet til kassereren dagen før mødet

Afbud til mødet

Tilmelding af gæst, skal ske via en soroptimist

Evt. problemer med registrering på filen: kontakt Birgit på birgitmadsen9@gmail.com

Husk at afslutte udfyldelse af formularen ved at trykke på knappen SEND

Hvis du ikke modtager en kvitteringsmail, bedes du kontakte Birgit