Orange dage i Næstved
ORANGE is the new BLACK
Fredag den 27. november holder Soroptimist International Næstved event i Rådmandshaven ved de to træer, som Soroptimisterne forærede Næstved Kommune i anledning 100 års dagen for Kvinderne stemmeret og Soroptimist International Næstveds 60 års fødselsdag.
Black fordi det er Black Friday, og orange fordi det er Den internationale dag for afskaffelse af Vold mod Kvinder, som Soroptimist International har støttet igennem flere år.
Er du i byen så slå et smut ned om Rådmandshaven, her vil vi stå fra kl. 16.30 kl. 17.30
Vi vil uddele gratis muffins – klementiner og et lille glas orangeade. Samtidig vil vi fortælle dig om Soroptimist Internationales arbejde for at hjælpe kvinder, der er blevet ramt af vold.
HVAD ER SOROPTIMIST INTERNATIONAL?
Et verdensomspændende netværk af kvinder i erhverv, der gennem serviceprojekter arbejder for at fremme menneskerettigheder og kvinders status.
Vi er neutrale i partipolitiske og religiøse spørgsmål.
Soroptimist International har som NGO (Non Governmental Organisation) kategori 1 status i FN med anerkendt GENERAL CATEGORY, det er den højeste kvalifikation der tildeles en NGO.
Det indebærer konsultativ status og automatisk invitation til internationale konferencer og møder i FN kommisioner.
Vi har repræsentanter på FN’s kontorer i New York, Geneve, Paris og Rom.