Orange Dage i Aarhus

Vidste du,

  • at i Danmark udsættes 38.000 kvinder hvert år for partnervold
  • at ca. 10 kvinder dræbes hvert år af en partner eller ekspartner
  • at ca. 2000 kvinder hvert år kommer til krisecentre. 55% har været udsat for vold i over tre år.
  • at hver 10. unge kvinde under 24 år har været udsat for vold fra en nuværende eller tidligere kæreste
  • at én ud af fem danske kvinder oplever chikane på nettet.

Vi vil være med til at farve byen orange bl.a. med orangemalede sko, der står fra Agnethe og Havmanden til Avnbøgen i Rådhusparken, ved Frederiksbroen, Immervad, Lilletorv og Sct. Knuds Torv. Her finder du også soroptimister, der gerne tager en snak om emnet og deler materialer ud.