Kvindernes Internationale Kampdag 8. marts

8. MARTS – Kvindernes Internationale Kampdag

LAURIE donerer til uddannelse af unge kvinder

Når det den 8. marts igen er Kvindernes Internationale Kampdag, er det – med den udvikling, vi ser i verden lige nu – vigtigere end nogensinde at markere dagen. Derfor vil jeg som soroptimist og som kvinde og indehaver af et tøjfirma også gerne yde mit bidrag.

Jeg er medlem af SI Aarhus i Danmark og driver til daglig en tøjvirksomhed, der bl.a. sælger bukser af mærket LAURIE. I utallige soroptimist-sammenhænge har jeg med glæde og ydmyghed bemærket, at mange soroptimister bruger vores bukser.

For at markere kvindernes internationale kampdag vil mit firma i tre dage i weekenden den 7.-9. marts 2025 donere 50 kr. til Soroptimist International for hvert online køb på over 500 kr.

Det indsamlede beløb bliver overført til vores kenyanske søsterklub i SI Kisumu for at sikre skolegang til unge kvinder, som er afhængige af økonomisk hjælp for at få en uddannelse og mulighed for at skabe deres egne liv.

Man behøver ikke være soroptimist for at bidrage til denne kampagne. Vi donerer 50 kr. ved alle køb over 500 kr. i disse tre dage, så har du en veninde, søster, mor, datter eller andre, som også skal have nye sommerbukser, så del linket www.laurie.dk med hende.

På vores hjemmeside vil vi samtidig fortælle om Soroptimist International og det arbejde, vores organisation generelt bidrager med.

Med denne kampagne ser jeg muligheden for at udvide kendskabet til Soroptimist International og for på min måde og med mine midler at bidrage økonomisk til vores forenings arbejde.

Jeg håber, I vil tage positivt imod kampagnen og vil dele budskabet.

De bedste SI hilsner, Lena Trend, LAURIE