FOREDRAG OM SUGARDATING
ONSDAG DEN 4. MAJ KL. 19
I RINGSTED KULTURHUS
Er sugardating kvindeundertrykkende og en form for prostitution? Eller er det en uproblematisk form for dating, hvor man ikke behøver at binde sig? Sugardating, hvor en ældre person dater og giver en ung kvinde eller mand gaver, oplevelser eller penge til gengæld for selskab og intimitet, er de senere år blevet debatteret flittigt i medierne.
Kom og hør mere om emnet, når Ringsted Soroptimistklub inviterer til et foredrag om dette når børnefaglig konsulent Pia Offenberg, forfatter til bøgerne, ”GID DU VAR DØD” og ”SUGAR”, og medhjælp ved børnetelefonen i Børns Vilkår, holder et spændende oplæg om SUGARDATING.
Der er gratis adgang og der serveres kaffe og kage og mulighed for en god diskussion.
Alle er velkomne!
Soroptimist International, Ringsted