En coronahistorie fra en Soroptimist

Coronatid – Ultra Power og positive Dorte – marts 2020

Ved Vibs Neessen. SI Næstved

Alt er vel her. Jeg nyder den luksus det er, hver dag at kunne bestemme, hvad jeg vil lave i dag, og hvornår jeg vil lave det. Og hver eneste gang, jeg tænker sådan, så kommer tanken: Hvor er jeg privilegeret!

Jeg nyder, at jeg ikke behøver, at nå det hele – der er jo også en dag i morgen. Og når så endelig jeg får lavet noget, så nyder jeg, at sætte et flueben.
Ind imellem bliver jeg helt stolt.

Jeg har brugt timer på at finde ud af, hvilken stang-støvsuger, jeg skal købe. En lille, men stærk. En der kan supplere Roberta. ”Hun” er god nok min lille robot, men længe om det!! Det ser planløst ud, når hun kører rundt om sig selv, men så længe magasinet bliver fyldt med støv og nullermænd, så sker der jo noget.

Omsider har jeg fundet ud af, at det er STYRKE det handler om. Ikke at den kan deles i to, har flot design og kan alting. Den skal bare kunne SUGE
– og helst blive ved med det i mere end et enkelt år! Det er det, jeg har brug for ”Ultra Power” hedder det. Ja, hvem vil ikke gerne have Ultra Power?
Endelig får jeg bestemt mig, handlet pris og bestilt den.

Ved en fejl bliver den leveret til butikken og ikke til mig, og nu ringer de fra Skousen: Kom bare og hent den, den står klar her! Jeg kører ingen steder – det haster heller ikke.

Er der ikke nogen, der kan hente den til dig?
Nej, så vigtig er den heller ikke – den må vente. Måske kommer der en ny model, inden jeg når at hente den.

Så længe varer krisen vel ikke?
Efter samtalen kan jeg godt mærke, at jeg er lidt mere interesseret i at se den støvsuger – jeg har brugt så megen computertid på – end jeg vil være ved.
Og det er jo det, der sker. Når noget er umuligt, så er der altid en løsning.

Jeg ringer tilbage og siger: Vi laver ”Skousen to go”!
Hvad?
Ligesom ”Bilka to go”! I har varen klar, jeg kører ud til butikken og i lægger den i mit bagagerum.

Øh ja. Og betalingen?
Mobilepay? Det klarer vi gennem vinduet.

Nu står den her – opladet og energisk.

Jeg må på nettet og finde en Brugsanvisning. Jeg må vide, hvad den kan, hvordan og hvorfor. Det er ikke meget der står på den ½ side der følger med.
Det må vente til i morgen.

Nu ringer Dorte: Hun er så glad og positiv. De havde været syge begge to, været indlagt. Først Carl med vand i lungerne – og det var slemt. Og nu hende selv med en mavevirus – 8 dage på hospitalet!! De havde været ude at spise, dagen før Danmark lukkede ned. Hun mente, det var dårlige rejer. (Uf!)

Godt det ikke var Corona, siger Dorte, men sjovt var det nu ikke.
Hvad får i ellers tiden til at gå med?
Og Dorte fortæller med begejstring om cykelture, strandture, børnene der ringer.
Ved du hvad – vi klager ikke. Vi har det så godt! Vi kan gå ud i haven, ned til vandet og ud til skoven. Vi kan læse, vi kan spille og vi kan snakke.

Vi kan lave noget hver dag og vi kan også lade være med at lave noget. Dorte er en rigtig energibombe. Hun er 82 og Carl er 86. Hvor dejligt at høre hende fortælle. Det giver energi.