Tandbørstnings undervisning til skolebørn på Betilo Nursery School i Gambia
Ved flere besøg i Gambia oplever vi, at børnenes tandstatus og mundhygiejne er i en dårlig tilstand. Børnene får ikke børstet tænder, da hverken forældre eller børnene har den fornødne viden om vigtigheden heraf. Desuden har de ikke penge til indkøb af tandbørste, tandpasta eller tandkrus. Dette bevirker at børnene får tandpine og tandbylder, som i værste fald fører til en tandudtrækning i en meget tidlig alder.
Formålet med projektet
– At forebygge og forbedre skolebørnenes tandstatus i en tidlig alder og derved øge muligheden for at bevare tænderne i voksenalder og derved få en bedre almen sundhedstilstand.
-At forebygge følgesygdomme grundet dårlig mundhygiejne (Herunder at børnene får 1 gulerod at spise hver dag. Styrker tandkødet)
– Formindske fravær i skolen grundet tandpine
– Øge muligheden for bedre indlæring i henhold til undervisningen