SOS-Børnebyerne

Det er en menneskerettighed for et barn at have en tryg opvækst. Rundt om i verden er der mange forældreløse og udsatte børn, som vokser op under kummerlige forhold, hvis de overhovedet overlever deres barndom.

Besøg 2023

SI Silkeborg støtter i samarbejde med SOS Børnebyerne en tryg opvækst for to piger.

SOS Børnebyernes arbejde består i at give udsatte børn en god og kærlig opvækst. Børnene lever i en lille familie oftest bestående af en SOS-mor og op til 10 børn. Søskende bliver ikke skilt. Børnene får også en uddannelse, så de senere har et fundament, som de kan bygge deres egen fremtid på.

Dorte på besøg i Gambia

SOS Børnebyerne er samtidig en udviklingsdynamo for det omgivende samfund, da SOS-byens institutioner som lægeklinik og socialcenter også er åbent for områdets beboere.

SI Silkeborg har i mange år støttet opvæksten og uddannelsen af 2 piger, pt. to børn i Gambia. Siden 2013 har et medlem af SI Silkeborg besøgt pigerne i børnebyen i Bakoteh i Gambia hvert år. I 2016 med følgeskab af yderligere 2 soroptimister fra klubben. Pigerne var sammen med deres SOS-mor på besøg på soroptimisternes hotel til en hyggedag med badning i havet og spisning. Det var en dejlig oplevelse for alle.

Soroptimister verden over arbejder for at fremme menneskerettigheder.

Kirsten på besøg i Gambia