Fodtøj til Gambia og Ukraine
Vores indsamling af fodtøj til Ukraine og Gambia er udvidet væsentligt. Det startede med, at firmaet ARKK Copenhagen på vores hjemmeside så, at vi sender sko til kvinder og piger i Gambia og Ukraine. Firmaet donerede 45 flyttekasser fulde af lækkert fodtøj, der kun var brugt én gang til Photo shoots. Vi hentede de 45 kasser i en trailer, kørte dem til Silkeborg, sorterede skoene i sommersko til Gambia og vintersko og støvler til Ukraine Vi kontaktede frivilligforeningen Bevar Ukraine, som hentede skoene og kørte dem til et fordelingssted ved den polske grænse. Vi kontaktede også soroptimisterne i Lviv, Ukraine, som hentede skoene ved opsamlingsstedet og de fik der også doneret noget tøj.
Her kommer deres svar til os
Dear sisters,
Thank you very much for the footwear you have sent us. We are sizing it and forwarding to the recipients. Clothes and footwear have been given to visually impaired lonely women. Major part of the footwear has been sized and prepared for dispatching to 2 orphanages. The other footwear will be given to internally displaced people and people in need. Our Club sisters express their deep gratitude for the trainers they received as a present of the sisters from Silkeborg.
SI Silkeborg fik efterfølgende en ny henvendelse om 25 flyttekasser fyldte med sko til afhentning i København. Denne gang kontaktede vi de storkøbenhavnske klubber (Birkerød, Gentofte, København, Kastrup-Tårnby, Avedøre-Hvidovre og Brøndby) der straks sagde ja til at samarbejde med os om skoene. Dette samarbejde mellem soroptimistklubberne i Storkøbenhavn, Ukraine og i Silkeborg samt ARKK Copenhagen fortsættes fremover.
Vores hidtidige samarbejde med skotøjsforretninger i Danmark og soroptimistklubber i Ukraine og Gambia fortsætter og vi sender fortsat nyt og godt fodtøj til fattige kvinder og piger i de to lande.
2 piger i Gambia får nyt fodtøj, så de kan komme i skole |
2 soroptimister i Lviv, Ukraine modtager fodtøj |
I skotøjsforretninger kan sko blive lidt misfarvede ved udstilling, de kan parres forkert med ½ nummers forskel eller de kan have en lille fejlfarve fra fabrikken. Der er også sko uden fejl, men som bare ikke er sidste nye mode. Sådanne sko er fortsat gode nye sko, og forretningerne donerer dem til os, mod at vi ikke sælger det i Danmark.
SI Silkeborg har i forvejen kontakt med soroptimistklubber i de to lande og gennem et samarbejde med dem, sikrer vi os, at fodtøjet bliver uddelt til fattige kvinder og piger, f.eks. på børnehjem, efter at vi forinden har sorteret fodtøjet i: varmt fodtøj til Ukraine og sommersko og sandaler til Gambia. I Gambia kan piger ikke komme i skole, hvis de ikke har fodtøj på.
Har du kendskab til skotøjsforretninger, der gerne vil donere deres overskudslager til os, afhenter vi meget gerne for at videresende det til fattige brugere i de to lande.
Du kan kontakte os på: ulkro@webspeed.dk