Virksomhedsbesøg på Hotel Nyborg Strand

29/08 - 2023
Kategorier: Nyheder

Hvordan administreres FN’s verdensmål
Rundvisning på hotellet samt indlæg af direktør Jan Larsen:

Jan Larsen fortalte om sin baggrund, han var kommet til Nyborg strand  i 2020, kort tid før landet blev lukket ned. Han viste rundt på hotellet og fortalte om alle de tiltag, der er gjort samt de fremtidige tiltag for at gøre hotellet så bæredygtigt som muligt, både med hensyn til inventar, madspild og personalets trivsel. Bl.a. fortalte han om, hvordan de opsamler kaffegrums, som så bliver afhentet af en virksomhed, som anvender det til dyrkning af kantareller. Svampene sælges så igen til hoteller. Der sælges og drikkes kun europæisk vin på hotellet. Han fortalte  om deres investering i borde, lavet af genbrugsmaterialer. Bordene anvendes uden duge, hvorved miljøet belastes mindre og personalet undgår tunge løft. Han fortalte også om hotellets fremtidsplaner vedr. ombygninger – bl.a. en ombygning af indgangsparti, reception og et loungeområde, som skal stå klar om ca. 2 år. Vi så også deres nye køkken og var lige ved at blive ansat som opvaskere. En meget omfattende og interessant rundvisning og fortælling.