Klub Aktiviteter 2020

Grundet Covid-19, har vi som alle andre, været tvunget til at aflyst flere møder og aktiviteter 

Januar klubmøde
Foredrag med Rasmus Kjeldahl

Rasmus Kjeldahl, som er direktør for Børns vilkår takkede for donationen på 10.000kr. til Børnetelefonen.
Rasmus hold et spændende foredrag om foreningen, hvis motto er SAMMEN STOPPER VI SVIGT.
Børns Vilkår er stiftet i 1977. De er 120 medarbejdere, og 6-700 frivillige.Primært fokuserede han på børnetelefonen, som blev oprettet i 1987, og forældretelefonen i 1993, foreningen tilbyder også kontakt via SMS, chat og brevkasse.
Februar klubmøde
Verdensmål nr. 13

Fokus var på ”Genbrug af dit Klædeskab”
Chastine, som er uddannet tekstilformidler, ejer virksomheden Mina Vera, slog et slag for genbrugs grenen og bæredygtighed.Gav ideer til genanvendelse af brugt tøj, duge sengetøj mm. Stof og tråd blev delt ud, hvorefter vi fik mulighed for at kreere vores eget stof. Hendes ildhu gav stof til eftertanke.
Juni
Klubmøde/sommermøde

Jeanette og Jens Kimer bød os velkommen, fortalte om deres opstart med Skotske højlandskvæg i 2011 hvor de købte 2 dyr med kalve, løbende er bedriften øget til 47 dyr.
De fortalte om opstart af gårdbutikken, præsenterede en lækker buffet tilberedt af egne råvarer.
Juni
Æresmedlem og 25 års jubilæum

Marianne tog ordet, ønskede Ulla tillykke med 25 års jubilæet, og overrakte en gul rose.
Derefter fortsatte hun med en gribende tale, som blev afsluttet med udnævnelse af Karen som æresmedlem, ledsaget af blomster, og diplom.
August
Fødselsdag/Jubilæumsmøde, 30 år
Mødet startede på Munkebo Bakke, hvor formanden for Munkebo Bakkes Venner Jesper Bahne, bød os velkommen og fortalte om stedets historie, og opbygning af infohuset.Spisning på Munkebo kro, Marianne bød velkommen, ønskede klubben tillykke med 30 års jubilæet, fortalte om vigtige begivenheder, heriblandt klubbens tilblivelse, og glædede sig over, at Anni, Aase, Lene og Karen stadig er en del af klubben, og et særligt velkommen til Gudmoder Tove Jæger.
September
Præsidentskifte

Marianne Larsen overrakte kæden til Kirsten Kjær Lund.
Kirsten modtog kæden, – lovede at gøre sig umage.
Marianne takkede Kirsten for godt samarbejde i de 2 år hvor hun var præsident og hvor Kirsten fungerede som sekretær. 

Oktober/amputeret klubmøde (8 personer)

I disse tider hvor møder og arrangementer bliver aflyst, har SI Kerteminde alligevel fået optaget to nye medlemmer.
Billedet viser Præsident Kirsten Kjær Lund, med Marianne Meyling Lorentsen t.v. og Anna Larsen t.h.
Vi ønsker jer hjertelig velkommen, håber vi snart får normale tilstande, så vi igen kan mødes og arbejde for den gode sag.

Corona har spændt ben for mange aktiviteter.
Vi slutter år 2020 med markering af Orange Dage, “Stop vold mod kvinder”.

Den orange farve symboliserer en lysere fremtid for kvinder der har været udsat for vold.

Den 25. november er FN’s internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder.
I Kerteminde har vi markeret “Stop vold mod kvinder” med orange bånd og flyers sat op på midtbyens lygtepæle, Langebro,  Amanda er også pyntet.
De orange farver vil få lov til at hænge indtil den 10. december, som er FN’s menneskerettighedsdag.
Årsagen til at vi går ind i arbejdet er for at gøre opmærksom på, at vold mod kvinder stadig er et problem og noget som begrænser mange kvinder både i familier og på arbejdspladser.
Når en kvinde udsættes for vold betyder det ofte, at hendes børn også får svære vilkår.