Klub Aktiviteter 2023

Januar klubmøde Februar klubmøde
BESØG AF FORSTANDER LASSE BALSGAARD, JULEMÆRKEHJEMMET FJORDMARK, KOLLUND

Lasse Balsgaard fortalte at han har været forstander på julemærkehjemmet Fjordmark i 5 år.
Fjordmarken startede i 1938, det huser 30 børn, der er ca. 150 børn igennem om året.  Der er 25 ansatte på Fjordmarken.
Der er 5 julemærkehjem i Danmark og de huser ca. 1000 børn om året. Et ophold varer 10 uger. Målgruppen er børn i alderen 7-14 år. Lasse fortalte levende om dagligdagen på et julemærkehjem, meget spændende og inspirerende.
Efter indlægget overrakte Inge Jantzen ham sponsoratet på kr. 8.000,- , vin til ham selv og bordpynten som bestod af et fad pyntet med blomster og dekoreret med julemærker og et hjerte, som deres logo.

VERDENSMÅL 4 OG 5 – UDDANNELSE OG LIGESTILLING
VIRKSOMHEDSBESØG HOS CYCLE SERVICE NORDIC I TIETGENBYEN
Indlæg af 3 gæve kvinder om deres uddannelser og udfordringer:
Pia Grøn, tidl. service chef og nu blæksprutte:
Pia fortalte om sit liv fra hun var 16 år, hvor hun kom i lære som cykelmekaniker i Nykøbing Falster (en rigtig mandeverden),  og hvilke udfordringer det gav.
Som 23 årig startede hun på en uddannelse som fængselsbetjent, men færdiggjorde det ikke. Senere kom hun så til Cycle Service Nordic som cykelmekaniker, det var hun i 5  år, derefter servicechef, i dag arbejder hun på værkstedet på deltid ( pga en ulykke) som blæksprutte.
Helle Absalonsen PB i sundhed & ernæring:
Helle fortalte hun gik 10 år i folkeskolen og 2 år  på HF. arbejdede i udlandet.
Har været ansat på Pilegaardens Mejeri som eneste kvinde i produktionen. Har arbejdet som husholdningslærer, taget en uddannelse i markedsføring og Produktudvikling. Har været på Rynkeby i 6 år som produktudvikler, 11 år i fødevarestyrelsen, har tager en Master i fødebårne sygdomme. 6 år i Odense kommune og nu konsulent i privat firma som rådgiver.
Merete Horn Reeckmann, jordemoder:
Merete er fra Hindsholm, gik på gymnasiet og uddannede sig i England. Hun har arbejdet 23 år i Zimbabwe som jordmoder, blev gift med en tobaksarbejder, har 3 piger.
Nu gift med dansk mand, er tilbage i Danmark og tilbage i jordmoderfaget.
Marts Klubmøde April Klubmøde
Klubmødets formål var evaluering af aktiviteter.

Aftenens tema “Evaluering af nuværende aktiviteter, og ideer til kommende projekter” foregik som gruppearbejde.
Opgaverne blev fordelt til grupperne, aktiviteter og projekter blev drøftet, efterfuldt af opsummering og evaluering af gruppearbejdet.

VERDENSMÅL 3 – SUNDHED OG TRIVSEL

Indlæg ved Majbritt Emborg fra FBHF
Forening for børn og unge med handicap og deres familier.

Majbritt fortalte gribende om foreningen som er startet i 2007, og hvor hun har været formand alle årene. Foreningen omfatter i dag 12 familier, og deres formål er at skabe gode sociale aktiviteter og netværk for familierne. De afholder diverse udflugter, rejser og arrangementer.

Maj Klubmøde Maj Klubmøde
VERDENSMÅL 12, FORBRUG OG PRODUKTION

Leslie Ann Schmidt ejer af Pose & Sæk i Kerteminde fortalte om sit arbejdsliv, med fokus på Verdensmål 12, at lave affald om til nyttige ting.
Leslie opsøger blandt andet sejlsporten, hvor hun omdanner kasserede sejl til tasker, reklamebannere er ligeledes et brugbart produkt. Leslie opfordrede til at følge rådgiver i bæredygtighed Tanja Gotthardsen som inspiration. Sluttelig blev hele genbrugsproblematikken drøftet, som kan ses på mange vinkler.
SLUTORD: Viden har vi-men har vi viljen til adfærdsændring.
Mange fine ting med logoet ”pose & sæk” blev rundsendt i flotte genbrugsmatrialer.

VERDENSMÅL 14 OG 15

Vi startede aftenen med spisning på “Hindsholm Cafe’ og Gårdbutik”.
Grethe bød velkommen til foredragsholder Helle Klüver.

Helle fortalte om den spændende natur og historie,  på og omkring Hindsholm.

Juni Klubmøde Juli
SOMMERMØDE I KOLONIHAVEN ”BELLA VISTA”

Udvalget og Ellen Hansen bød velkommen, Bella Vista fik overrakt et æbletræ og en donation på kr. 3.000.
Efterfølgende spisning med pizza, frugt, rosevin og postevand ad libitum.
Efter spisningen var der gåtur rundt om søen ved Sybergland.
Vi sluttede med fællessang hvor Ellen Hansen, leder af Bella Vista spillede guitar til.

DONATION TIL TRYLLEBJERGET OUH

SI Kerteminde har gennem Lene Trier doneret diverse ”krea-ting” til H. C. Andersens Børne og Unge Hospital.
Donationen består af kopipapir, karton, gavepapir, penalhuse, pencils og mange andre ting, som kan anvendes på hospitalets kreative værksteder, og som gaver til indlagte og ambulante patienter.
Donationen blev overdraget til Mette Sorang af Lene og Ulla i juli, og som det kan ses på fotoet, så var alle dele behørigt mærket med Soroptimisternes logo…

August Klubmøde September – Verdens bedste nyheder
Virksomhedsbesøg på Hotel Nyborg Strand

Hvordan administreres FN’s verdensmål
Rundvisning på hotellet samt indlæg af direktør Jan Larsen:

Jan Larsen fortalte om sin baggrund, han var kommet til Nyborg strand  i 2020, kort tid før landet blev lukket ned. Han viste rundt på hotellet og fortalte om alle de tiltag, der er gjort samt de fremtidige tiltag for at gøre hotellet så bæredygtigt som muligt, både med hensyn til inventar, madspild og personalets trivsel. Bl.a. fortalte han om, hvordan de opsamler kaffegrums, som så bliver afhentet af en virksomhed, som anvender det til dyrkning af kantareller. Svampene sælges så igen til hoteller. Der sælges og drikkes kun europæisk vin på hotellet. Han fortalte  om deres investering i borde, lavet af genbrugsmaterialer. Bordene anvendes uden duge, hvorved miljøet belastes mindre og personalet undgår tunge løft. Han fortalte også om hotellets fremtidsplaner vedr. ombygninger – bl.a. en ombygning af indgangsparti, reception og et loungeområde, som skal stå klar om ca. 2 år. Vi så også deres nye køkken og var lige ved at blive ansat som opvaskere. En meget omfattende og interessant rundvisning og fortælling.

VERDENS BEDSTE NYHEDER
150.000 aviser er nu blevet delt ud
350 steder
220 koordinatorer stod for det
2500 frivillige var med

Verdens Bedste Nyheder, fortæller om fremskridt og løsninger på verdens udfordringer.
De morgenfriske Soroptimister Ulla og Lene stod i Langegade, Kirsten og Henrik Madsen, konservativ byrådspolitiker på Langeskov station hvor aviser og chokolade blev uddelt.

 

September – Ting og sager September – Generalforsamling og klubmøde 
Weekendens store marked ”Ting & Sager” i Kertemindehallen var en kæmpe succes.
Med ca. 600 besøgende gæster, var der fra start til slut gang i alle boder.
Der var stor travlhed i vores Café, Tombola, Loppestand samt Blomster bod.
De 38 private stand lejere, udtrykte stor tilfredshed med deres stande.
Derfor planlægger vi at gentage ”TING & SAGER” i 2024.En stor TAK til alle der har sponsoreret med tombolagaver og blomster.

Lysceremoni
Lysene tændtes for: SI International, EU federation, Soroptimist Danmark, Kerteminde klubben, et godt møde.
Derefter blev idealerne læst op. Soroptimist international A global voice for women.
Soroptimistidealerne: Fordragelighed/Hæderlighed/Dygtighed/Venskab og Hjælpsomhed.Generalforsamlingen blev afviklet i god ro og orden, styret af dirigent Kirsten SK.
Det var en aften med mange punkter og valg, ikke mindst for planlægning af kommende projekter.

Klubmøde Oktober Orange dage
Besøg af Frejas Have,
-specialiseret opholds- og behandlingssted for sårbare unge kvinder
Jeanet og Mette fra Frejas Have, fortalte om stedet. Det er et socialpædagogisk opholdssted for piger mellem 12 – 26 år, opholdsstedet er netop flyttet til Rørbæk, Lundevej 1, Ullerslev. Der er plads til 9 piger, alle har eget værelse, der er fælles køkken og stue. Det drejer sig om piger med psykiske problemer, selvmordstruede, selvskadede og misbrugere. Nogle af pigerne har flere anbringelser bag sig. Pigerne går i skole, er under uddannelse eller  arbejder. Stedet blev etab. for 5 år siden af Heidi Søndergaard og Klaus Holmbjerg.
På nettet under Frejas Have kan man læse om både bestyrelse og om de ansatte bl.a. deres uddannelser, ligeledes er der skrevet om behandlingsmetoder og deres dagligdag.Efter deres indlæg fik de overrakt en donation på kr. 2.500,- til et bålfad samt en lille erkendtlighed hver.
Soroptimist International Kerteminde markerede lørdag d. 2. december 2023 i lighed med soroptimister i resten af verden kampen imod vold mod kvinder. Det blev markeret med brug af den orange farve som symboliserer protesten imod den meningsløse vold mod kvinder. Bare i Danmark udsættes 38.000 kvinder for vold hvert år – og det er bare de tal vi kender til. Så er der mørketallene!

Kerteminde kirke var svøbt i orange og Kerteminde Koret dannede rammen om et kort, men bevægende indlæg af Pernille Bjernemose fra Reden Ung, som fortalte om deres arbejde med helt unge piger som kæmper med eftervirkningerne af sugardating.
Soroptimist International Kerteminde vil gerne støtte Reden Ung, som netop arbejder for at hjælpe de piger og kvinder der er udsat for gråzoneovergreb og donerede kr. 12.500, som Pernille Bjernemose kunne tage med hjem til Odense.

Klubmøde – Julemøde December
Julemøde

Velkomst v/Annette Ref. – hvorefter aftenen begyndte med  dejlig juleanretning.

Aftenens planlage indlæg med Henrik Madsen måtte aflyses, Henrik Madsen blev optaget af møder i København og EU.

  • Efter spisning blev der afholdt Auktion over juleudvalgets dekorationer.
    Udvalget havde kreeret mange fine dekorationer, alt blev solgt.

Efterfølgende kaffe og den obligatoriske Ris ’alamente, hvor de heldige som fik mandlen, fik overbragt udstyr til  gavn for julestemningen.

Juledonationen til vores Ukrainske familie

Igen i år, fik vi den glæde at kunne aflevere en donation til “Vores Ukrainske  familie”.
Inge Jantzen bandt en smuk julebuket af kogler og gavekort, afleverede den til Liudmyla, der videre bragte donationen til familien.

I foråret 2022 flygtede en ukrainsk familie bestående af Liudmyla, hendes mand Stanislav, 9 adopterede børn samt deres egne fra det krigshærgede Ukraine til Danmark og blev i første omgang modtaget på Korinth Kro. Liudmyla havde arbejdet som skoleleder i Luhansk regionen i den østlige del af Ukraine.

Deres drøm var at åbne egen café med ukrainsk mad og det lykkedes i Storms Pakhus. Der blev afholdt åbent hus på Korinth Kro d. 25.4.2022, hvor der blev serveret ukrainsk mad og hvor Liudmyla fortalte om deres tidligere liv i Ukraine. Familien er senere flyttet til Odense.
På et bestyrelsesmøde i 2022, besluttet at vi ville støtte denne ukrainske familie som et langtidsprojekt.
SI-Kerteminde har doneret gavekort i anledning af julen i 2022 og nu også i 2023.
Det er en meget glad og taknemlig familie og de ser stadig fremad i Danmark, hvor bl.a. mor og voksen datter nu afslutter dansk på 9. klasses niveau og har ønske om at fortsætte med uddannelser.