Sommermøde – juni

30/06 - 2026
Kategorier: Nyheder

Sommermøde

På Kerteminde Marina mødtes vi med Cicilie Holmstrøm fra Kerteminde Kommune, Park og Vej, som fortalte lidt om Marinaens historie og planerne for de næste 10-20 år.
Kerteminde Marina blev anlagt i begyndelsen af 1970’erne og var en af landets største marinaer. Med sine 700 pladser og besøg af rigtig mange gæstesejlere hører den stadig til blandt landets største og mest moderne marinaer.
Sejlerne kårede i 2025 Kerteminde Marina som landets bedste.

Da man for år tilbage ønskede at udvide og renovere marinaen blev der i 2018 udarbejdet en masterplan for området. Det er vigtigt at udviklingen sker med respekt for Kertemindes kulturarv, og der skal være en sammenhæng mellem havn, byens centrum, nybyggeri, strand og øvrige natur.
Fra 2022 til 2024 er marinaen udvidet og renoveret med ny mole/promenade, ny kran, ny vaskeplads og service bro. 3 broer er ændret til flydebroer, og det er planen at øvrige broer også skal renoveres de kommende år.

I 2024 blev masterplanen udvidet med en helhedsplan for hele området – ”Fremtidens Marina – Midt i Danmark”. Kerteminde Marina skal være for alle, både brugere og besøgende. De maritime funktioner prioriteres højt, men der skal også være plads til andre aktiviteter året rundt. Planen støttes med 15 mill. kr. fra EU og Danmarks Erhvervsfremmestyrelse. Det er en plan, hvor de landfaste pladser rundt om havnen og adgangen til byen er tænkt ind, bl.a. bedre udnyttelse af vinteropbevaringspladsen, P-pladser, renovering af promenaden langs med marinaen mm. I forb.m. at Kerteminde er udtaget til et af de steder, hvor Staten vil lave/støtte klimasikring af byen, vil dette også blive indarbejdet i planen.

Efter rundvisningen vandrede vi videre til Restaurant Kalle, hvor aftenens møde blev afholdt.
Efter spisning og lysceremoni holdt Grete 3 min., hvor hun læste: ”På det jævne, på det jævne, ikke i det himmelblå” fra Lotte Heises bog ”Hvorfor skal vi ikke tro vi er noget”. Grete sluttede af med et digt, ”Smil”.
Resten fremgår af referat fra aftenen.