Orange dage

02/12 - 2023
Kategorier: Nyheder

Soroptimist International Kerteminde markerede lørdag d. 2. december 2023 i lighed med soroptimister i resten af verden kampen imod vold mod kvinder. Det blev markeret med brug af den orange farve som symboliserer protesten imod den meningsløse vold mod kvinder. Bare i Danmark udsættes 38.000 kvinder for vold hvert år – og det er bare de tal vi kender til. Så er der mørketallene!

Kerteminde kirke var svøbt i orange og Kerteminde Koret dannede rammen om et kort, men bevægende indlæg af Pernille Bjernemose fra Reden Ung, som fortalte om deres arbejde med helt unge piger som kæmper med eftervirkningerne af sugardating.
Soroptimist International Kerteminde vil gerne støtte Reden Ung, som netop arbejder for at hjælpe de piger og kvinder der er udsat for gråzoneovergreb og donerede kr. 12.500, som Pernille Bjernemose kunne tage med hjem til Odense.