
Klubmøde – februar
Aftenens emne var Uddannelse af kvinder og piger.
Efter spisning og lys-ceromoni fik Helen overrakt en gul rose i anledning af sit 25 år jubilæum den 30. januar.
Herefter fik Linda ordet i 3 minutter. Hun læste et læserbrev om det at rose, som vi alle generelt ikke er gode til. Men ros er vigtig og huskes længe. Det giver lyst, mod og energi og giver en en tro på, at man er nogen, og at man kan noget. Så husk at rose dig selv og andre, specielt når man mindst fortjener eller venter det – det er her behovet er størst.
Unionens udvalgte på SNLA området var optaget denne aften, så i stedet tog Jane over og fortalte om uddannelse af kvinder og piger. Mange statistikker og undersøgelser viser stadig, at kvinder skal tro mere på sig selv og sine evner, når de f.eks. vælger karriere, søger job og forhandler løn.
Soroptimist Nordic Leadership Academy er et årligt ugekursus, som tilbydes unge nordiske kvinder mellem 24 og 30 år. Det er et intensivt kursus i ledelse og personlig udvikling, og i 2026 afholdes det i Aarhus i juni måned.
Der var lidt om Grønlandsprojektet Niviarsiaq, som giver støtte til grønlandske kvinder under uddannelse.
Skoleprojektet i Adis Ababa og Styrkelse af kvinder i Afghanistan gennemgås senere.
Aftenen sluttede med kaffe, chokolade og meddelelser fra præsident, KPD og andre.
Under præsidentens meddelelser omtaltes omdømmeanalysen af SI Danmarks styrker og svagheder. Vi kvinder er stolte af vores medlemskab og formål. Men især på områder som branding og kommunikation er der grundlag for forbedring.






