Fødselsdagsmøde med vægtertur

26/08 - 2025
Kategorier: Nyheder

Vægtertur med Knud Pfeil Sørensen
Vi mødtes ved Farvergården og Knud sang vægtersangen.
Turen startede ved Kirken ud for statuerne af Johannes Larsen og Fritz Syberg. Vi fortsatte ned ad
Trollegade og videre til Renæssancehavnen, hvor Knud fortalte om Kertemindes historie.
Vi gik gennem Andresens Gård, den ældste købmandsgård i Kerteminde og videre ned til Lillestranden,
hvor Knud fortalte forskellige historier fra og om fiskerne.
Efterfølgende fortsatte vi alle til Skovpavillionen, hvor vi fik serveret stedets “Mormormad” samt fødselsdagslagkage.
Herefter sluttede vi med aftenens møde.