Klubmøde marts – Dameaften på Great Northern i Kerteminde

25/03 - 2025
Kategorier: Nyheder

Klubmøde på Great Northern

Først en rundvisning i Great Northerns spa afdeling, et meget spændende og smukt byggeri og bestemt nogle eksklusive rammer for et spa-ophold. Desværre indgik det ikke i aftenens program.

Kl. 19 fik vi serveret en dejlig tapasanretning i stedets restaurant, hvorefter de tre ”sundhedsdamer”, Berit Pytlick, Karin Bonde og Karina Kingo underholdt med både foredrag og fitness-øvelser. Her var både øvelser til ballerne, dans og en fortælling om Omega-3.

Cecilie Friis fra Girltalk fortalte om deres organisation og deres mange indsatser og aktiviteter i forhold til unge piger, som synes livet er svært.

Til sidst holdt vores tidligere unions-præsident, Ida Gormsen et speed-indlæg om ”Soroptimist International – Verdens bedste organisation. Hvem er vi?”

Alt i alt en spændende og lærerig aften, både for vores ca. 40 indbudte gæster og os.