Aktiviteter
Vi har spændende aktiviteter på vores klubmøder, det kan eks. være foredrag, virksomhedsbesøg eller arrangementer, der relaterer til et af FN’s 17 Verdensmål.
Vi har hele tiden gang i planlægning af nye indtægtsgivende aktiviteter, eller vi hjælper ved forskellige arrangementer.
Ved Fjordens Dag ved Boels Bro deltager vi f.eks. med en Kaffe/Kage Bod. Hvert år i september afholder vi vores store marked “Ting og Sager” med salg fra ca. 40 stande, tombola og cafe. Endvidere deltager vi i Verdens mindste Cykelløb (MtW på Hjul) en indsamling til FN’s skolemadsprojekt til fordel for skolemad og skolegang i Burkino Faso.
I november/december måned støtter vi op om FN’s kampagne for afskaffelse af vold mod kvinder, nemlig Orange Dage, hvor vi maler Kerteminde orange med orange lys på Amanda og sejlene ved roklubben. Som regel laver vi også et arrangement, hvis overskud primært går til at støtte kvinder og piger.
I september er vi også med til at uddele Verdens Bedste Nyheder. Det gør vi for at minde om, at på trods af krig og andre katastrofer, så opstår der også nye og gode initiativer og tiltag, som er med til at forbedre vilkårene for verdens befolkning.
Overskuddet fra alle vores aktiviteter går ubeskåret til at forbedre og fremme kvinder og pigers livsvilkår.
Og alt det kan kun lade sig gøre, fordi vi har et godt klubmiljø og samarbejde.
Billeder fra tidligere arrangementer: