Udstilling af Hans Tyrrestrups malerier i Virklund Kirke 20. – 26. september

23/08 - 2021
Kategorier: Ikke-kategoriseret

Soroptimisterne i Silkeborg arrangerer i samarbejde med Virklund Kirke udstillingen om FN’s 17 Verdensmål ’The Global Goals’. Udstillingen kan ses i Krypten i Virklund Kirke. Den er for alle og gratis. Se flyer med åbningstider her

Mandag den 20. september kl. 15-17 er der fernisering. Hans Tyrrestrup præsenterer udstillingen og fortæller om sine tanker bag. Alle er velkommen.

Det er lykkedes for Soroptimist International at indgå et samarbejde med maleren og digteren Hans Tyrrestrup om at låne udstillingen ’The Global Goals’.

Udstillingen viser 17 malerier, der fortolker de globale mål. Hertil knytter sig Hans Tyrrestrups akvareller og digteriske versioner.

Soroptimist International fylder 100 år i 2021. Det fejrer vi blandt andet med denne vandreudstilling, der omhandler FN’s 17 Verdensmål.

Soroptimist International er officielt repræsenteret i FN’s organisationer, derfor finder vi det af stor vigtighed, at vi er bekendte med Verdensmålene, og at vi alle tager del i det globale ansvar for en bæredygtig verden.

Læs mere om udstillingen her