Hvem er vi
Velkommen til vores hjemmeside. Jeg håber, du vil surfe rundt på siden og finde vores klub, aktiviteter og projekter interessante.
Hvem er vi?
Klubben i Silkeborg er en del af et stærkt Internationalt netværk af 65.000 kvinder, heraf 1150 i Danmark fordelt på 49 klubber. Vi er effektive fortalere for kvinders og pigers rettigheder og har bl,a. repræsentanter siddende i 7 FN kontorer, hvor de hver dag arbejder for vores formål. Vi er en politisk uafhængig organisation.
Vores klub har 34 medlemmer, der er meget forskellige, men som alle arbejder med de fælles mål for soroptimisterne Internationalt. Vores fokusområder er at forbedre liv og vilkår for piger og kvinder såvel lokalt som globalt, gennem uddannelse og realisering af personlige potentialer.
Klubmøder, som afholdes den anden tirsdag i måneden, indeholder forskellige emner. Det kan være
@ orientering om klubbens projekter og idégenerering af nye projekter.
@ foredrag med fagligt indhold, underholdning eller kulturelle oplæg.
@ virksomhedsbesøg (ex. politiet, Fru Prip, små socialøkonomiske virksomheder eller mere alternative virksomheder)
@ kulturbesøg
@ sang
Alle klubbens medlemmer er involveret i planlægning af medlemsmøder efter aftale.
På klubmøderne vil man hurtig opleve, at man er en del af et stærkt netværk.
Der er stor mangfoldighed, stor aldersspredning, forskellige fagligheder, kompetencer og personligheder.
Strategimål
Alle soroptimister arbejder med støtte til kvinder og piger inden for FN’s udviklingsmål
– Uddannelse
– Økonomisk selvstændighed
– Udrydde vold
– Sundhed
– Miljømæssig bæredygtighed
Projekter og aktiviteter
I vores klub har vi mange spændende projekter både lokalt og Internationalt. Vi samarbejder med andre danske klubber om finansiering af de store dyre projekter.
Vi har mange spændende aktiviteter i årets løb, hvor vi samler penge ind til at gennemføre vores projekter. Som noget nyt afholder vi en strikkefestival.
Desuden har vi events, hvor vi sætter fokus på nogle af de urimelige forhold, der i nogle tilfælde er for kvinder og piger.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at deltage på et klubmøde eller to, inden du eventuel melder dig ind i klubben.
Du skal aftale med en af klubbens medlemmer, bestyrelsen eller præsidenten, hvornår du har mulighed for at deltage.
Soroptimisterne er en stor organisation, det er vigtigt at lære den at kende, og det er en stor oplevelse når man får følelsen af, at man er en del af noget større.
Du er velkommen til at kontakte mig for yderligere informationer – vi mødes gerne over en kop kaffe.
Med venlig hilsen
Susanne Rystok, Præsident
susannerystok@hotmail.com