Orange Dage

ORANGE DAGE – Orange the World – det er en Orange event, som sker rundt i hele verden – formentlig mest arrangeret af kvinde NGO’er – fx Soroptimister, men også af mange andre NGO’er.

25. nov. er og vil altid være FN’s internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder og 10. dec. er FN’s Menneskerettighedsdag.

Der imellem er der 16 dage, – hvor man har mulighed for at skabe opmærksomhed om emnet – ved at farve VERDEN ORANGE.

Gå til de gule bjælker nedenfor og se foto og læs – hvad vi har lavet de sidste år i SI Nyborg.

 

   

Orange Dage i SI Nyborg 2023

Vi er i fuld gang med planlægningen – og der kommer meget mere lige om lidt….

Orange Dage i SI Nyborg 2022

Som mange andre Soroptimist klubber har SI Nyborg markeret de Orange Dage i 2022 – startende med 25. nov. FN´s Int. dag for stop vold mod kvinder og i 16 dage sluttende 10. dec. FN´s Int. dag for Menneskerettigheder.

Vi havde orange sløjfer ved gelænderne til Torvet og ved Ravelingsbroen, samt pyntet vort Egetræ v Kronprinsensgade med lys og orange sko og sløjfer – desuden havde vi iklædt Innocentia ved Nyborg Bibliotek med et orange skørt og halstørklæde.

Den 25. nov. stod vi foran Anders Drages Gaard (hvor vi havde julemarked) og gjorde opmærksom på eventen og igen den 3. dec. stod vi i Kongegade v Osteboden og uddelte materiale samt appelsiner og balloner.

Selve vort arrangement i Nyborg m Orange Dage var ikke en event, der skulle give overskud, – men advocacy / opmærksomhed om emnet og om vort arbejde i SI Nyborg.

Vi gjorde opmærksom på et nyt initiativ fra vor federation SIE – READ THE SIGNS!  I RPD regi oversatte vi disse og dette samt meget mere materiale kunne vi downloade fra SI DK websiden.

De mange udgifter, som vi har haft til balloner, orange stof, plakater etc er dækket fra puljerne, Bylivspuljen, Danske Bank Fyns Fond samt §18 puljen. Tak – vi er meget taknemmelige.

 

Banner-Read-the-signs-with-QR-code

Orange 2022 Read-the-signs The-8-signs-2022!

Orange Dage i SI Nyborg i 2021

Arbejdsgruppen besluttede at lave en event, en i mindre målestok grundet mange andre opgaver, men også fordi vi ville vurdere interessen.

Vi søgte midler fra Bylivsfonden og fik kr. 3.500 til denne event. Fantastisk, det betød at mange af de materialer vi skulle bruge, de kunne købes for disse midler – og ikke fra vore egne medlemslommer. I forvejen bruger vi rigtig megen tid på alle eventer og så føles det så dejligt, når de påskønnes med sponsor midler.

Vi købte orange stoffer, sløjfer, balloner, clementiner, flyers, lyskæder etc.

Ophængte orange sløjfer v Ravelinsbroen, v Slotsmøllebroen, v Slotssø broen og endelig ved vort Egetræ – Kvindeegen. Egen fik også lyskæder med aut. tænd/sluk ur.

Alle steder blev der ophængt laminerede fly’ers, der fortalte om eventen. Vi havde fået lamineret 40 stk. v Frivilligcenteret – men må erkende, at mange af dem er fjernet – formentlig fordi personer gerne vil læse mere om eventen.

En halv dag brugte 3 Soroptimister på at klippe stof i lange baner til sløjfer, andre timer blev brugt på at få luft i balloner og på at klippe orange halstørklæder – til os selv, men også til salg ved Julemarkedet.

Vi var af RPD gruppen opfordret til i alle klubber at lave en fælles event den 27. nov. kl. 10-12 – udover udstilling alle 16 dage.

De to timer arrangerede SI Nyborg en Orange Bod foran Anders Draghesgaard (hvor der samtidig var Soroptimisternes Julemarked) – og i boden blev der udleveret clementiner, fly’ers og balloner. Der var egentlig ikke så megen debat – det var så koldt…..

I 2021 er der ca 44 Soroptimist klubber i DK involveret – bla også Soroptimist International Nyborg.

flyer_orange-dage2021 pdf Orange folder for