MTW på Hjul – referat fra 19.8.
MTW på hjul Gl. Avernæs den 19.8.2026 kl. 18:30
Deltagere: Medlemmer fra Soroptimist Bogense- Nordfyn samt gæster fra andre klubber, deltagere fra cykelholdet, oplægsholdere med familie. Vi takker for fremmødet.
Oplæg: Line Loklindt bød velkommen, og fortalte kort om klubbens historie med MTW og at vi igennem årene har haft mulighed for at donere en del penge til projektet. Dette har vi blandt andet kunnet grundet det store overskud fra Eventyrlig Kunst. Line oplyste i den forbindelse af Else Friis Anderson er død. Vi holdt et minuts stilhed for at mindes Else.
Donation: der blev givet en donation igen i år til MTW på hjul på kr. 25.000. SI Odense benyttede også lejligheden til at donere kr. 5.000 kr. til projektet.
Paneldebat: Debatten var om skolemad og ledet af Line Loklindt. Panelet bestod af Andres Hansen, Nordisk direktør for FN’s fødevareprogram (WFP). Mette Runge, skoleleder på Glamsbjergskolen og Malene Nielsen lærer og koordinater på Peter Willemoesskolen.
Andreas fortalte om sit arbejde for FN ude i verden med skolemad. Andreas fortalte at langt de fleste lande i verden har et skolemadsprogram. Programmerne er meget forskellige men er tilpasset det konkrete lands kontekst og madkultur. Andreas fortalte at vi lige nu i Danmark kører forsøg med skolemad på udvalgte skoler.
Det nationale forsøg med skolemad, er et omfattende, fireårigt projekt i Danmark, der løber fra 2025 til 2028. Formålet er at undersøge, hvordan fælles, sunde frokostmåltider påvirker skolebørns trivsel, sundhed, læring og det sociale fællesskab.
Der er på finansloven afsat 854 millioner kroner til projektet, og op mod 187-191 skoler (både folkeskoler og frie grundskoler) over hele landet deltager i forsøget.
Andreas fortalte at havde prøvet det på ”egen krop” fordi han med sin familie havde været bosat forskellige steder udenfor Danmark hvor skolemad er almindeligt. Familien er nu vendt hjem til Danmark, og Andreas fortalte at hans børn savnede skolemaden.
Andreas via sit arbejde ude i verden havde oplevet at skolemad betød at børn kom i skole, især gælder det pigerne som ellers skulle hjælpe til derhjemme. Skolemaden skaber arbejdspladser til de lokale kvinder og giver indtægt til lokalsamfundet da madvarerne købes og produceres så lokalt som muligt.
Mette Runge fortalte at hos dem var det udskolingen der deltager i skolemadsprojektet. Hun fortalte at de havde oplevet at mange af de store børn ikke havde mad med og det de havde med var typisk ”junkfood” og energidrikke. Mette Runge fortalte de havde oplevet at børnene var mere irritable og konfliktsøgende efter frokost, når de ikke havde fået en sund frokost. Mette Runge fortalte at de får mad udefra og de har brugt en del tid på at udvikle hvilken type
mad det skulle være og de unge mennesker har været involveret i skabelse af rammerne for spisemiljøet. Det er et frivilligt tilbud, så børnene skal ikke spise den mad der bliver serveret, men de skal deltage i ved bordet. Konklusion efter det første halve år, er at de unger mennesker virker mere oplagte og deltagende i undervisningen end tidligere.
Malene Nielsen fortalte at hos dem er det indskolingen der deltager i projektet. Hun fortalte at de egentlig generelt havde oplevet at børnene havde gode madpakker med, men der var en del slik og andre søde sager med i madpakkerne, så energiniveauet var svingende efter frokost. Malene fortalte at nogle af børnene blev særdeles aktive og havde svært ved at sidde stille. Malene fortalte at hos dem var det sociale og fællesskabet omkring måltidet der hovedfokus. Hos dem skal alle børn også deltage ved bordet og de skal smage på maden før de siger de ikke kan lide det. De arbejder også med at være madmodige. Malene fortalte at mange af børnene tilsyneladende var vant til at indtage hovedmåltider sammen med en skærm. De skal nu lære at bruge kniv og gaffel samt almindelig bordskik. Malene fortalte at efter deres første halve år er der nu tegn på at børnene efter frokost udviser et mere ensartet energiniveau.
Fælles for begge skoler er, at de ikke har skullet kræve forældrebetaling og det mener de har været positivt for alle parter. Begge skoler får mad ude fra fordi de ikke har kunnet etablere køkkenfaciliteter der kunne godkendes til formålet. Både Mette og Malene gav udtryk for, at de glæder til at følge projektet.
