Fabiola – fadderbarn
Den 28. december 2021 skrev
SILKE MECHLENBURG, KOORDINATOR for Building Communities om vores fadderbarn Fabiola
Kære Susanne og Soroptimisterne.
Mange tak for jer støtte.
Jeg sender jer her et brev (der er et brev til jer hver:) og karakterblad fra jeres fadderbarn. Alexa, der er koordinator på projektet i Guatemala, skriver om Fabiola:
Fabiola er meget optaget af sport, hun kan godt lide at spille fodbold og hun har deltaget i større turneringer (ungdomslandshold). Selvom hun bruger meget tid på at spille fodbold får hun gode karakterer i skolen. Hun bor sammen med sin mor og sine to søskende. Faren immigrerede til USA og de har mistet kontakten til ham. Moren gør rent i en klinik
Det har generelt været endnu et hårdt for mange af familierne.
Flere har mistet familiemedlemmer pga. Covid 19, ligesom mange har mistet deres arbejde pga. pandemien.
Børnene og de unge klør på og næsten alle har bestået deres klassetrin. I år er der også fem ud af de 23 unge, der er blevet færdige med deres uddannelser på universiteter og på hvad der ville svare til teknisk skole i Danmark. Alle afsluttede med fine afslutningskarakterer. Så tusind tak for støtten til dem og deres familier.
Fabiola er vores nuværende fadderbarn. Hun er fra Guatemala, og vi betaler hendes skolegang, skolemad, bøger mv.
Født 19.6.2006.Fabiola sender os hvert semester et brev med karakterblad og nogle gange et billede af sig selv.


Brev fra Building Communities juni 2020 –
I dette første semestre sender vi ikke karakterblade fra dit fadderbarn i Guatemala, da uddannelsessystemet i mange tilfælde ikke har udleveret beviserne og skolerne nu er lukkede. Vores arbejdspartner PEILE har kontakt med eleverne og deres skoler, så når det hele kommer op at køre igen sender vi brev og karakterblad. Situationen er kritisk for fadderbørnene og deres familier. Karantænen i Guatemala startede midt i marts, og genåbning af samfundet sker langsommere end i Danmark. Mange forældre kan ikke tjene penge, fordi man ikke må rejse mellem regionerne og mangler derfor penge til at købe frø og gødning til deres marker. Det er alt i alt desværre en kaotisk situation i Guatemala, hvor mistro til regeringen er latent (i mange tilfælde med god grund).
Børnene går ikke i skole, men følger undervisning gennem fjernsynet og på nettet. Så i mange tilfælde må familierne vælge mellem at købe internetabonnementer eller mad. Alligevel er børnene optimistiske, og ligesom de danske børn knokler de med at lave deres lektier. Vi følger situationen i Guatemala og informerer jer løbende.
Tak endnu en gang for jeres støtte til fadderbørnene. Vi håber som resten af verden, at denne pandemi snart er ovre.
(Eunice Tacatic Esquit KOORDINATOR FOR FADDERSKABSPROGRAMMET)
Også april 2019 kom der (et forsinket) julebrev fra Fabiola – det er rundsendt til vore medlemmer.
Medio december 2018 kom der brev fra Fabiola – sendt af Building Communities og oversat af en frivillig i Quetzaltenango.(Jeg har kopieret det. Sidste brev(e) til hende kom retur. Building Communities siger herom: Post kan være uregelmæssig.)
Quetzaltenango den 8. november 2018.
Men dette brev vil jeg fortælle, at jeg har bestået 6. klasse og jeg glæder mig til at starter i det nye niveau i 1. basis (7. klasse).
Mvh. Fabiola Nicol de los Angeles Alvarez Barrios.
Februar 2017 har vi igen fået brev fra Fabiola.
Hun skriver, at hun klarer sig så godt i skolen,
at hun “dette år var den elev med den højeste karakter”,
så hun fik lov til at holde skolens flag ved afslutningen.
Nedennævnte oplysninger om Fabiola og hendes familie er sendt af koordinator Silke Mechlenburg fra Bygenskole.dk.
Fabiola bor sammen med sin mor, Thelma, og har 5 søskende: Joselyn Milagro (storesøster), Cristian Antoni (storebror), Heidi Yazmín (storesøster), Javier Estuardo (storebror) og Gustavo Alexander (lillebror). Fabiolas far, José Gustavo, arbejder for tiden i USA for at kunne sende penge hjem til familien. Familien har det svært, da de måtte tage lån, for at faren kunne komme over grænsen. Der er mange bekymringer forbundet med immigration, bl.a. fordi det er farligt at krydse grænsen. Lige nu lever familien primært af overskuddet fra salget af tortillas, som Thelma står for.
Fabiolas mor, Thelma, gik i skole indtil 5. klasse, men der var ikke penge til, at hun kunne fortsætte. Hun gik ud af skolen og giftede sig som 15-årig med José Gustavo. Thelma kunne imidlertid godt lide at gå i skole og begyndte for nogle år siden i weekendskole (voksenuddannelse) ved siden af sit arbejde og sin familie. I år bliver hun færdig med 9. klasse. Det er meget vigtigt for både hende og hendes mand, at deres børn kommer i skole og får en uddannelse. Thelma er derfor dybt taknemmelig for vores hjælp, da det er dyrt at sende børn i skole for en familie med få økonomiske midler.
Familien er Quiché-indianere og tilhører den katolske tro.
Fabiola sender også julebreve, tegninger mv., og hendes skolekarakterer er vedlagt
Vores tidligere sponsorbørn – begge piger – kommer fra Sri Lanka, og disse fadderskaber blev etableret gennem Terre des Hommes, Danmark.
Begge piger har gennemført skolegang/uddannelse vha Nugegoda projektet, ledet af Attorney Projekt Direktor, Michael Gunasekera, der i 2013 havde 49 børn tilknyttet projektet.
Vort seneste sponsorbarn, Vinitha Priyaarshani, er netop fyndt 18 år og har således forladt projektet i sommeren 2013.
