Kvindernes Internationale Kampdag -Odense 2024

Soroptimist International Odense fejrede Kvindernes Internationale Kampdag sammen med andre lokale organisationer.

Sammen med Søstre mod vold og kontrol, Zonta Fyn, Røde Sol og Påskeløkkeforeningen fejrede vi kampdagen, den 8. marts 2024, kl. 18:30 på Anarkist i Odense.

Temaet var online chikane, især med fokus på de konsekvenser, den kan have, når den rammer kvinder af anden etnisk herkomst.

På programmet var autentiske historier, der blev fremført af nogle af Søstre mod vold og kontrols frivillige kvinder og en paneldebat med repræsentanter fra bl.a. politik, politi, medier og LGBT+-forening. Aftenen sluttede med et musikalsk indslag.

Medlemmer af Soroptimist International Odense bar to forskellige sko, for at henvise til den ulighed, der stadig er mellem kvinder og mænd.

Billederne er fra den dag: