
20. november 2025 – Orange Dage: Foredrag og fællesskab mod vold mod kvinder
Soroptimist International Odense markerer i år FN’s internationale kampagne Orange Dage – 16 Dage mod kønsbaseret vold med et særligt arrangement den 20. november 2025.
Den orange farve symboliserer håb og en lysere fremtid for verdens voldsramte kvinder og piger. Orange Dage er en global kampagne, der løber fra 25. november til 10. december, og som har til formål at sætte fokus på vold mod kvinder og mobilisere til handling – lokalt og globalt.
Foredrag: Vold mod kvinder er et globalt problem – men også et lokalt ansvar
Dato: Torsdag den 20. november 2025
Tid: Kl. 19.00–21.30 (dørene åbner kl. 18.30)
Sted: Korup Kultur og Idrætscenter, Præstevej 12, 5210 Odense NV
Vi inviterer til en aften med viden, inspiration og stærke fortællinger, hvor fællesskab og engagement går hånd i hånd.
Aftenens program inkluderer:
• Velkomst og introduktion til Orange Dage og Soroptimist International
• Oplæg fra Krisecenter Odense: Indblik i det daglige arbejde med kvinder i krise
• Foredrag med forfatter Maj-Britt Randklit: “Vi har alle brug for kvindelige helte” Maj-Britt fortæller om sin populære krimiserie med kriminalassistent Kirsten Dreyer, om skriveprocessen, inspirationen og arbejdet med karaktererne. Der vil være mulighed for at købe bøgerne.
Derudover:
Forfriskninger kan købes i caféen
Lotteri med lækre præmier
Bogkøb og signering
Billetter
Pris: 150 kr. Køb din billet via NemTilmeld senest den 17. november 2025.
Da der er et begrænset antal pladser, gælder ”først til mølle”-princippet. Eventuelle restbilletter sælges ved indgangen.
Hvorfor Orange Dage?
Orange Dage, også kendt som 16 Days of Activism Against Gender-Based Violence, er en international kampagne, startet af FN, for at bekæmpe vold mod kvinder og piger. Ved at deltage i kampagnen viser vi solidaritet med kvinder verden over og understreger, at vold mod kvinder aldrig er acceptabelt, heller ikke i vores lokalsamfund.
Alt overskud fra arrangementet går ubeskåret til projekter, der støtter kvinder og piger, lokalt, nationalt og internationalt i overensstemmelse med Soroptimist International Danmarks formål.
Vi glæder os til at se dig!
– Soroptimist International Odense
