Projekter i Ukraine

SI Skjern-Tarm deltager sammen med soroptimistklubber i Brande, Grenaa, Herning, Ikast, Ringkøbing, Silkeborg, Skanderborg og Aarhus i et fælles Ukraineudvalg.

Udvalget har kontakt til fem soroptimistklubber i Ukraine: Lviv, Uzhgorod, Kiev, Chernihiv og Dnipro.

De sociale forhold i Ukraine er meget anderledes end vore og ikke mindst i disse tider, hvor krigen fortsat vender op og ned på alting.

Soroptimisterne dér gør et utroligt stort, meget engageret og uegennyttigt arbejde.

Så længe der er krig, har  Ukraineudvalget besluttet at støtte soroptimistklubberne i Ukraine til at hjælpe internt fordrevne  fordrevne mødre og ugifte kvinder.

De ukrainske klubber vurderer selv, hvad der er mest behov for støtte til, og aflægger efterfølgende rapport til Udvalget med angivelse af, hvad midlerne er brugt til. Derfor kan målene ikke specificeres nærmere.

Her er et udpluk af de projekter, som Ukraine-udvalget har støttet gennem årene:

  • ”Let Children Smile”. Behandling af børn, hvis emalje på tænderne var blevet ødelagt pga. tungmetaller i drikkevandet.
  • ”Mother and Child”. Projektet har fungeret i 7 år og startede som hjælp til nybagte mødre. I dag hjælper man kvinder og piger, som har været udsat for vold, samt kvinder som har mistet deres mænd i krigen i Østukraine. Endvidere er der en aflastningsordning for mødre med handicappede børn.
  • ”Childrens Theatre”. Teaterprojekt for børn på børnehjem med fysiske og psykiske handicap, hvor børnene optræder for publikum.
  • ”Børnehjem for synshandicappede børn”. Støtte til indkøb af inventar og medicin, samt til etablering af sansehave ved børnehjemmet.
  • ”Clean Wells”. Oprensning og vedligeholdelse af brønde i landområde, hvor der ikke er central vandforsyning.

I nogle tilfælde arbejder klubberne sammen med de kommunale myndigheder og de indgår som anerkendte samarbejdspartnere.

Ved besøg i Ukraine har udvalgets medlemmer set, at hjælpen nytter.

Læs den seneste rapport – Årsrapport 2024

SI Skjern -Tarm er repræsenteret i det fælles Ukraineudvalg ved Hanne Laier Thomsen, Ellen Hommelhoff og Kim Setter Hansen.