Verdens bedste nyheder

28/09 - 2021
Kategorier: Nyheder

6 morgenfriske soroptimister fra Brande Soroptimistklub var fredag morgen d 11.september en del af den landsdækkende event Verdens Bedste Morgen, hvor over 2500 frivillige delte avisen “Verdens Bedste Nyheder” ud på 362 steder i Danmark fordelt på 89 kommuner. Avisen indeholdt mange af de løsninger på især klimakrisen, som verdens byer er i fuld gang med. Fra megabyer til små lokalsamfund.
Verdens Bedste Nyheder er et uafhængigt medie for konstruktiv journalistik, der er stiftet af FN, de danske udviklingsorganisationer og det danske erhvervsliv.
I Brande blev avisen delt ud på området ved Brande Station, og der blev tid til en lille morgensnak med nogle af modtagerne af avisen.”