
Ren Natur – vær med på en dejlig tur
Så skal vi igen tjene 3.000. Dejligt nemt !
Vi skal gå en herlig tur på stierne i Risskov i skoven og samle det papir m.m. op, der flyder efter en varm sommer. Vi skal se hele Aarhus Ø fra oven og slutte af med at spise vores medbragte klemmer og drikkevarer ved fem borde med bænke. De står ved stien ved Meteorstenen. Smukt og roligt. Plads til 24-30 prs. Toiletter findes oppe ved Dr. Margrethes vej, ved stoppestedet, samt nede ved vandet i Den Permanentes bygning . De, der kommer med bus til et af stoppestederne ved Marienlund, kan blive hentet af Peter efter aftale. Bare skriv til os. Vi mødes på parkeringspladsen ud for ” VI Frederiks Kro”, Salonvejen 1, 8240 Risskov, mandag d. 21. august kl. 16.30 Herfra går vi 1-2-3 km eller mere. Som det passer os.
Opgaven lyder på at samle skrald på ”stierne i Risskov”. Vi slutter indsamlingen klokken ca.18.00 og mødes ved de nævnte borde og bænke. Vi gennemfører også i regnvejr, da træerne giver megen beskyttelse.
Vi fik nogle forhåndstilmeldinger allerede ved sommerudflugten til Gl. Estrup. Tak for det ! Ved planlægningen er det rart at vide omtrent, hvor mange vi bliver. Familie og venner er meget velkomne. Venligst send en mail til : bente.s.bertelsen@hotmail.com om du kommer Bedste sommerhilsener Bente, på vegne af “Miljøgruppen” |