Foredrag 2019 – hemmeligheden bag et langt liv i sundhed
Donation til Det Kærlige Måltid
Efter et udsolgt arrangement med soroptimist og kogebogsforfatter Anette Harbech Olesen (th) på Jysk Væddeløbsbane kunne Karin Salling (tv) på klubbens vegne overrække aftenens overskud til stifteren af Det Kærlige Måltid, Charlotte Thyberg (i midten) en check på kr. 25.000.
Overskuddet kom fra deltagerbetaling samt fra et lotteri med meget flotte præmier.
Karin Salling, Charlotte Thyberg samt Anette Harbech Olesen
Ved et udsolgt arrangement på Jysk Væddeløbsbane talte soroptimist og kogebogsforfatter Anette Harbech Olesen over hemmeligheden bag det sunde liv. Hun fremhævede 3 ting:
- Køb dine madvarer, som når du køber nye bil – kvalitet i højsædet (økologisk)
- Brug mindst 15 min. på “mig-tid” hver dag.
- Sov i et mørkt rum for at danne tilstrækkeligt med melatonin til hjernen.
Anette bemærkede også, at ét (men kun ét) glas vin om dagen er sundt !
Find flere gode råde på Anettes hjemmeside: https://www.madforlivet.com/
Overskuddet fra foredraget samt lotteriet udgjorde kr. 25.000. Dette beløb overdrog Karin Salling på klubbens vegne til stifteren af Det Kærlige Måltid, Charlotte Thyberg. Beløbet kan finansiere 1000 måltider for sygdomsramte familier. En rørt Charlotte Thyberg takkede for donationen.