Julemærkehjemmet i Hobro

Flere af SI Skives projekter har resulteret i en donation til Julemærkehjemmet i Hobro.

Julemærkehjemmet ligger i Østerskoven nær Mariager Fjord. I dejlige omgivelser lærer børn med trivselsproblemer at leve et liv med sund mad, nærvær, kammeratskab og masser af motion sammen med andre børn, der er i samme båd.

Julemærkehjemmet i Hobro er indrettet i tre aldersopdelte afdelinger: Fjorden, Skoven og Fyrkat. Julemærkehjemmet har egen idrætshal til indendørs motion samt sportsplads og store aktivitetsområder til udendørs motion og leg.