SOS Børnebyerne

I mange år har Skanderborg Soroptimistklub været faddere for forskellige SOS-børn. Pt. er vi faddere for Anastasija – en 12-årig pige fra Makedonien.

Anastasija kom i begyndelsen af 2017 til SOS-børnebyen i Skopje. Her bor hun nu med sine SOS-søstre og -brødre samt sin SOS-mor, Sneze.

Anastasjia er en lidt sky og tilbageholdende pige, som  er glad for at bo i SOS-byen, da hun ikke har mulighed for at bo hos sine biologiske forældre og få deres omsorg.  Anastasija bor på værelse med en anden pige –  Alnedina, der er hendes SOS-søster, og som hun er tæt knyttet til. De bruger megen tid sammen på deres værelse, som de kalder ‘pigernes rum’, taler om deres oplevelser og morer sig sammen.

Anastasjia er ved at tilpasse sig skolen, men hun er lidt bagefter med skolearbejdet i forhold til sine jævnaldrende, så hun behøver sin SOS-mors engagement for at kunne følge med. Anastasija holder af friluftsliv og nyder picnicture til det nærliggende bjerg Vodno. SOS-familien tager ofte ofte weekendture til bjerget, hvor de kan tage en lift til toppen og have en afslappet dag der med vandreture og spil.

Soroptimistklubben har navn og adresse på Anastasija, så vi kan skrive til hende – og vi får breve med oplysninger om, hvordan hun udvikler sig. Men for at beskytte SOS-børnene er det ikke tilladt at bringe oplysninger på offentlige medier, der kan identificere hende.

Vi betaler for øjeblikket 3.060 kr. om året til Anastasija – meget lidt i forhold til det, hun får ud af hjælpen.