Hjælpearbejde i mere end 20 år i Rumænien

Projektet har været i gang siden 1990 – i samarbejde med klubberne i region 2.

Hjælpearbejde i mere end 20 år i Rumænien -en beretning fra Rumæniensudvalget i Region 2.

Det startede med 220 julegavesække til et børnehjem i Craiova – en by på 600.000 indbyggere i det sydvestlige Rumænien.

Indsatsen, har siden udviklet sig til også at omfatte levering af udstyr og humanitær hjælp til institutioner, hospitaler, børnehjem, skoler og en omfattende udveksling af personer.

De mange års indsats, har bredt sig som ringe i vandet. I dag er der 7 soroptimistklubber i Rumænien.

Den rumænske union blev etableret i 1999.

Det enestående venskab mellem soroptimisterne og deres familier, der er skabt gennem de mange år, trives fortsat og giver stor gensidig glæde og inspiration. Vi har med stor glæde oplevet, at vores kontakt har ændret mange rumæners holdning til demokrati og international forståelse, ligesom medlemmerne selv siger:

AT SOROPTIMISMEN HAR ÅBNET DEN VESTLIGE VERDEN FOR DEM
og dermed givet dem mulighed for at få glæde og udbytte af soroptimismens internationale netværk.


I Rumænien er der i 2013 8 klubber, der alle har en dansk venskabsklub.

Craiova – Herning, Timisoara – Århus, Cluj-Napoca – Skanderborg, Slatina – Frederikssund, Targoviste – Kolding, Bukarest – Ringkøbing, Brasov – Birkerød.

Efter at Rumænien i mange år havde været under Ceaususcus styre med undertrykkelse, censur, korruption og magtmisbrug var det rumænske folk meget undertrykte og kuede, da vi første gang mødte dem kort tid efter Ceausescus fald. Det sås i gader og butikker,at alt var nedslidt og at der var mangel på al ting, mad, benzin, medicinetc. Det mærkedes hos dem vi mødte, at de havde været vanttil,at det hemmelige politi kontrollerede deres gøren og laden, deres post, deres besøg, så der var nok at tage fat på. Ide første år flokkedes udenlandske hjælpeorganisationer om at bringe humanitærhjælp, men efter kort tid, var de –pist væk igen, da Rumænien gled ud af medierne søgelys.

Soroptimisterne fra Region kom første gang til Rumænien i påsken 1991. To privatbiler fyldt medmedicin, tøj, bamser, legetøj osv. kørte de 2250 km til Craiova ad hulede og dårlige veje. Vi fik straks kontakt med lærere og forældre i skole 21 og alle mødte os med smil og venlighed. Mangeår efterhar de fortalt os, at de i starten var skeptiske overfor hvad ”disse damers”egentlige ærinde var. Var det politisk, var det religiøst eller hvad ville de? De kunne ikke forestille sig, at disse danske soroptimister”kun” havde det formålat hjælpe andre.Senere fik vi kontakt med andre skoler, børnehjem og hospitaler .Det er umuligt at tælle, måle eller vejede tons af genbrug af tøj, skolemøbler, hospitalsudstyrogmedicin vi fik bragt til Craiova og omegn i begyndelsen af 90’erne.

Der var bl.a.36 præstekåber til en kristen menighed, 5 store ruller sort stof til kjoler til nonnerne, en tandlægeklinik til Marina, så hun kunne behandlefattige børn, 20 mikroskoper ftra Aarhus Universitet,en minibus til transport af handicappede børn samtet nødhospital fra den kolde krigs tid, somblev kørt til nabobyenBailesti af 27 lastbilerbemandet med 56 CF’er fra hele Midtjylland.En spejdertrop blev også oprettet i Craiova og den eksisterer stadig den dagi dag.I 1993 blev den første soroptimistklub i Craiova etableret under stor festivitas.

40 danske soroptimister tog del og mange venskaber blev etableret. Der var i disse år en livlig trafik med udveksling af lærere, skoleelever, sygeplejersker og soroptimistermellem Danmark og Region 2,ofte med stor deltagelseog interesse frasoroptimister fra mange andre danske klubber.Vi arrangerede ferielejre ved Sortehavet for børn og lavede engelskkurser for soroptimisterne, så de bedre kunne kommunikere med os.Vi planlagde, samlede penge ind,solgte kort, holdt foredrag og møder,samlede tøj, medicin og fornødenheder sammen.Det mesteblev kørt til Rumænien af ”Bingo Busrejser” med Anders og Henry som vore flinke og utrættelige chauffører.

Der kom nye klubber i Slatina, Bucharest, Timisoara, Clujog Brasov. Vi deltog aktivt og lærte dem om demokrati og soroptimismensformål. Soroptimister fra alle klubber, elever og skolefolk blevinviteret til Danmark på studieophold med hjælp fra den danskeDemokratifond, hvis økonomiske støtte har været uundværlig.Nu20 år efter kan vi mærke, at Rumænerneforstår, at et moderne samfund skal bygge på demokrati, ligesom de har forstået, hvad meningen med soroptimismen er.

Denrumænske union blev stiftet i 1999, da der var 6 klubber i landet. Senere er der kommetyderligere to aktive klubber i Targoviste og Arad, så der nu er 8 velfungerende klubber. Vi iRumæniensudvalget har etableret danske venskabsklubber til alle klubber, for atså mange som muligt får mulighed for at have personlige kontakter.

Efter de første 10 år med hjælpearbejdet og især efter at Rumænien kom ind i EU,har vor indsats ændret sig fra at værehåndgribelig praktisk hjælp til at være mere moralsk og økonomisk støtte til, at de selv kan udføre projekter i deres lokalsamfund.Vi startede arbejdet med STOP kvindehandel, hvilket trafficking projekt nu er overtaget af Danmarks unionen. Vi støtterløbende ansøgninger om arrangementer for børn og unge, herunder sigøjnerbørn, enlige mødreogudsatte grupper i samfundet. Efter at næsten alle har computer og mobiltelefon,er vor kommunikation omkring samarbejdet blevet betydeligt nemmere, end det var i begyndelsen.

Selv om der er sket store fremskridt i det rumænske samfund med tidssvarende undervisning, med nye og bedre veje, nye huse og bygninger, er der stadig mange landsbyer,hvor livet leves i fattigdom,som man gjorde for 100 år siden i Danmark. Beboerne mangler rindende vand, offentlig kloakering, asfalt på vejene og er henvist til at bruge den offentlige brønd, der ofte er forurenet. Rumænien blev engang kaldt ”Europas kornlager”, men desværre er mangel på jordreform og moderne dyrkningsmetoder stadig langt fra en realitet og affolkningen af landområderne tiltagende. Med inspiration og håndsrækning fra danske soroptimister har soroptimismen godt fat i Rumænien og det er en fornøjelse at se, hvordan klubberne udvikler sig og får nye medlemmer, og iet vaklende velfærdssamfund er der stadig nok af sociale problemer at tage sig af.Soroptimisterne erglade og stolte af at være soroptimister og gør sig meget synlige i lokalsamfundet. De seneste år har vi planlagt 8-dages besøg i Danmark af den indkommende unionspræsident og hendes sekretærellervicepræsident, hvor vi sammen gennemgår de opgaver, der påhviler en præsident.

Vi er taknemmelige over den uundværlige opbakning som vi har modtaget fra soroptimister i mangeandre danske klubber, fra vore samarbejdspartnere og venner og familie. Det har været mere end 20 spændende år, hvor vi har været vidner til,at det rumænske samfund har gennemlevet en kæmpemæssigpolitisk og samfundsmæssigudvikling. Vi føler stor taknemmelighed, for at have været en del af denne udvikling og føler vore rumænske venner er blevet en del af vor familie.Vi i Rumæniensudvalget er stolte af, at vi har, hvad vi selv betegner som det længstvarende projekt i SI, der vel og mærke stadig udbygges og udvikles. Vi har haft mange udfordringer, skønne oplevelser og fået mange varme venskaber, som har beriget vort liv –og det er gensidigt.Trodsde mange år–eller måske netop på grund af demange år -fortsætter vi vort arbejde ivished om og ifortrøstning til,at soroptimisterogså her gør en forskel i et lands genopbygning og demokratisering.

Rumæniensudvalget i region 2
Gerda Højgaard, Inger Sahlholdt , Susanne Jensen, Herning, Irma Andersen, Hanne Hagn-Meincke og Ingrid Trans, Skanderborg

Kirsten Tvedebrink, Birgit HorslundChristensen og Ulla Krogh, SilkeborgKirsten Lindberg og Hanne Jensbo, Aarhus

Regnskab 2016
Beretning 2016
Besøg 2019