Hvem er vi

Medlemsdownloads/navnenyt – Soroptimist International Danmark

Hvem er vi?
Vi er en verdensomspændende organisation for kvinder i erhverv, der gennem projekter arbejder
for at fremme menneskerettigheder og bidrage til at forbedre kvinders og pigers vilkår.
Vi er neutrale i partipolitiske og religiøse spørgsmål.
Soroptimist International har som NGO (Non Governmental Organisation) kategori 1 status i FN
med anerkendt GENERAL CATEGORY, det er den højeste kvalifikation der tildeles en NGO.
Det indebærer konsultativ status og automatisk invitation til internationale konferencer og møder i
FN’s kommissioner.
Vi har repræsentanter på FN’s kontorer i New York, Geneve, Paris, Wien, Nairobi, Bangkok og
Rom.
Organisationen er en paraplyorganisation med et organ øverst – Soroptimist International (SI),
dernæst 5 federationer – The Africa, Americas, Europa, Great Britain & Ireland og South West
Pacific.
Soroptimist Internationals motto er:  ”a global voice for women”
Hvad laver vi?
Klubben støtter lokale, nationale og internationale aktiviteter inden for følgende strategimål:
– at øge kvinders adgang til formelle og ikke-formelle uddannelsesmuligheder
– at forbedre kvinders adgang til økonomisk selvstændighed
– at udrydde vold mod kvinder og piger
– at sikre kvinders og pigers adgang til sunde fødevarer og til sundhedspleje
– at varetage kvinders og pigers behov for miljømæssig bæredygtighed

Klublivet:
Vi mødes 1 gang om måneden hvor møderne kan indeholde følgende:
• Virksomhedsbesøg, evt. en af medlemmernes arbejdsplads.
• Samfundsrelevante emner, der kan vedrøre klubbens formål
• Planlægning af aktiviteter.
Klubben er opdelt i mindre netværksgrupper. Disse grupper kan f.eks. stå for at arrangere klub-
aftener eller løse andre opgaver.

Vi støtter alle op om navnet – Sorores ad Optimum, som oversættes til: Søstre der vil det bedste.