Mød Soroptimisterne og Kvindeparaplyen til Kulturnatten

04/09 - 2024
Kategorier: Nyheder

Kvindeparaplyen i Sønderborg er enestående samarbejde mellem flere af byens frivillige kvindeforeninger. De har alle som mål at forbedre menneskerettighederne for kvinder og piger, såvel lokalt, nationalt som internationalt, inden for FN´s 17 verdensmål.

I år har Kvindeparaplyen fokus på temaet: Stop vold mod kvinder: Kunne det være undgået? Nedgørelse, ydmygelse, kontrol og indespærring er nogle af de tegn, der kan eskalere og udvikle sig til en voldsepisode. Disse og flere kan du få meget mere viden om, når du kommer fobi Kvindeparaplyens stand. Vi står klar til at besvare dine spørgsmål og til at fortælle om arbejdet i kvindeorganisationerne.

Under Kvindeparaplyen finder du Sønderborg Kvinde- og Krisecenter, Zonta, Soroptimist International Danmark, Bydelsmødrene, Kvindekomitéen og Qnet Røde Kors.