Kvindernes Eg

Kvindernes Eg i Sønderborg

Ved grundlovsjubilæet den 5. juni 2015 valgte kvinder fra otte organisationer i Sønderborg at markere 100-året for valgretten til kvinder ved at udnævne dette egetræ i Slotsparken til at være kvinde-eg – ligesom det skete på Himmelbjerget i 1915.

Lions Als, FOA Sønderborg, Zonta Sønderborg, Sønderborg Inner Wheel, Soroptimist International Sønderborg, ErhvervsKvinder Sønderborg, Sønderborg Kvinde- & Krisecenter samt Kvindekomitéen

Historien

ved kulturhistoriker, ph.d.Inge Adriansen

Kvindeege som mindesmærker for 1915-grundloven

På initiativ fra kvindekomiteer forskellige steder i Danmark blev der i 1915 plantet egetræer i glæde over den nye grundlov, der udvidede valgretten til Rigsdagen (der bestod af Landstinget og Folketinget) til også at omfatte kvinder. Hermed var mænd og kvinder for første gang stillet lige i forhold til at kunne deltage i de landspolitiske valg, både som vælgere og kandidater.

Men det var ikke kun kvinderne, som indtil da havde været udelukket fra demokratiet. Det samme gjaldt for en stor del af de dårligst stillede i samfundet, nemlig de mænd og kvinder, som ikke havde egen husstand, fordi de arbejdede som tjenestefolk i landbruget og i byhusholdningerne eller som lærlinge og svende inden for handel og håndværk. Også folkehold fik valgret med 1915-grundloven, men det er ikke blevet erindret på samme måde som kvindernes valgret.

Før 1915: Kun mænd havde valg- og stemmeret

Indtil 1915 var politisk medborgerskab forbeholdt mænd over 30 år med egen husstand. Det betød, at kun ca. 15 % af den samlede befolkning havde stemmeret. Resten af befolkningen, i folkemunde kaldt for de fem F’er, Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser og Forbrydere, havde ingen politiske rettigheder. Med grundloven af 1915 blev de to første og største af disse grupper inkluderet i demokratiet, og det var således god grund til at rejse mindesmærker over denne historiske begivenhed, hvorved folkestyret omsider blev folkeligt.

Hvorfor et egetræ?

Da det var første gang, en grundlov skulle markeres varigt i kulturlandskabet, var der ingen fortilfælde at forholde sig til. Der opstod nu tanken at plante et egetræ som mindesmærke over grundloven. I dansk poesi og prosa har egen spillet en betydelig rolle som billede på Danmark og som symbol på fædrelandets fremtrædende mænd. Nu blev egetræet også symbol på kvindernes politiske rettigheder. Mange steder i landet blev der rejst såkaldte kvindeege, og der i dag bevaret 40-50 af disse mindetræer.

De fleste steder blev der plantet et 10-15 år gammelt egetræ, mens man enkelte steder, for eksempel på Himmelbjerget, udnævnte et stort, smukt groet egetræ til at være kvindeeg og forsynede det med indskriften ”Lige ret for mand og kvinde; hun tjene ham, han tjene hende”.

Det var dog ikke overalt, at disse egetræer blev modtaget med glæde. Undertiden fandt mændene denne markering helt overflødig, og fra Sydfyn, hvor disse mindetræer var særligt udbredte, fortælles, at når mændene mødtes ved gadekæret til den vanlige aftensnak, havde de for vane at afslutte med at gå hen og pisse på kvindernes nyplantede egetræer, som derfor vantrivedes og undertiden gik helt ud.

Valgret til kvinderne i Sønderjylland

I 1915 var Sønderjylland en del af det tyske kejserrige og var derfor ikke omfattet af den danske grundlov. Kvindevalgret blev indført i Tyskland i 1919, og de sønderjyske kvinder deltog også i folkeafstemningen i 1920 og blev ved genforeningen danske statsborgere med fulde rettigheder.

Ved grundlovsjubilæet i 2015 valgte kvinder fra otte organisationer i Sønderborg at markere 100-året for valgretten ved at udnævne dette egetræ i Slotsparken til at være kvindeeg – ligesom det skete på Himmelbjerget i 1915.