Modeshow 2022

Modeshow 6. april 2022

15/03 - 2022
Kategorier: Nyheder

Eksklusivt modeshow på Hotel Sønderborg Strand, onsdag den 6. april kl. 18-22.

Dørene åbnes kl. 17.30.

Soroptimist International Sønderborg har endelig igen fået mulighed for at arrange modeshow  med de nyeste trends inden for modens verden. Denne gang bliver det i Teatersalen på Hotel Sønderborg Strand med Jeanne Boel som conferencier.

Der vil blive vist mode fra Viktoria, Twizt, Hans Hansen og Co, Femina, 2dreams, optica Thordsen.

Herudover vil Nr 32, guldsmed Susanne Bruhn Hansen, vise sine smykker og Flotalia, House of Flowers, vil pynte op på, bla på scenen i Teatersalen.

Helsam vil lægge makeup og Klippehjørnet sætte hår, på modellerne.

Der vil blive serveret en lille tallerkenanretning med et glas vin/øl eller vand til, og efter spisningen vil der være modeopvisning på og omkring scenen i Teatersalen, accompagneret af musik fra Extreme Party.

I pausen vil Jeanne Boel fortælle.

Butikkerne har som sædvanligt doneret mange flotte præmier, som vil blive udloddet i løbet af aftenen.

Billetter kan købes i de deltagende butikker.

Overskuddet denne aften vil gå til et endnu ikke specificeret projekt i Ukraine.

Soroptimisterne opfordrer Sønderborgs modebevidste kvinder til at tage veninder og veninders veninder med til modeshowet og lade sig inspirere til forårets nyanskaffelser.