Kvindeparaplyens Orange Dage 2026

03/11 - 2026
Kategorier: Aktiviteter

Kvindeparaplyens Orange Dage-aktiviteter i Sønderborg      #orangedage6400

Orange Dage er en verdensomspændende kampagne iværksat af FN og UN Women for at sætte fokus på kvinders rettigheder og afskaffelse af kønsbaseret vold. Kampagnen strækker sig over 16 dage fra FN’s Internationale Dag for Afskaffelse af Vold mod Kvinder den 25. november til FN’s Menneskerettighedsdag den 10. december.

Farven orange symboliserer håb og en fælles vision om en verden fri for vold og er et løfte om handling og støtte til alle, der er udsat for kønsbaseret vold.

Kvindeparaplyens Orange Dage-aktiviteter i Sønderborg

Kvindeparaplyen i Sønderborg – en sammenslutning af flere kvindeorganisationer – sætter fokus på psykisk vold i årets Orange Dage-kampagne, der har temaet: Fra TAVSHED til TALE.

Alle er velkomne til Kvindeparaplyens to gratis aktiviteter og vi håber også at se mange fagpersoner, frivillige eller pårørende til personer, der er udsat for psykisk vold. Ingen skal leve med psykisk vold – vi skal ikke være TAVSE om psykisk vold – vi skal TALE om psykisk vold.

Foredrag med Sherin Khankan den 17. nov. i Frivillighedens Hus kl. 19-21.

Sherin Khankan er forfatter, grundlægger og direktør i Exitcirklen, religionssociolog, foredragsholder, aktivist og kognitiv psykoterapeut.

Sherin er forfatter til bogen “Ti trin ud af psykisk vold” sammen med Marie Brixtofte. Bogen handler om psykisk vold og Sherin Khankan er ophavskvinde til bogens kendte 10 trins program, som har været gennemprøvet med god effekt på mere end 5000 voldsudsatte fra Exitcirklens landsdækkende terapigrupper for unge og voksne af alle køn.

Sherin er på BBC’s liste over verdens 100 mest indflydelsesrige kvindelige pionerer og har modtaget flere priser.

Optog, oplæg og paneldiskussion 27. nov. i Frivillighedens Hus

Den 27. nov. præsenterer Kvindeparaplyen en perlerække af kompetente fagpersoner, der alle arbejder aktivt med personer, der er udsat for psykisk vold.

Program:

  • 15.00: Event / optog fra Frivillighedens Hus (FH)
  • 15.45: Kaffe, kage, sang og velkomst i FH
  • 16.00: Oplæg om psykisk vold. ”Hvordan kommer du videre” v/ psykolog og forfatter Signe Hegestand
  • 16.55: Screening af gravide if. ”psykisk vold ” v/ jordemoder Tine Helles fra Sygehus Sønderjylland
  • 17.15: Pause og netværk med forfriskninger og musik
  • 17.30: Psykisk vold set fra et mandeperspektiv v/ Lasse Frausing Petersen fra Mandecenter Syd
  • 18.00: Om det lokale projekt ”Sig det til nogen” v/ Maybritt Kay Hinrichsen fra Kvinde & Krisecentret i Sønderborg
  • 18.20: Bydelsmødrene serverer mad
  • 19.00: Paneldebat
  • ca. 19.40: Afslutning og tak for i dag

 

Kom, vær med og bak op om Kvindeparaplyens Orange Dage-aktiviteter i Sønderborg