Kulturnat 19. august 2022

09/08 - 2022
Kategorier: Nyheder

Kvindeparaplyen deltager også i år i Sønderborgs kulturnat. Kom og besøg os i vores fælles telt på havnefronten ud for skulpturen Butt im Griff. Vi står parate til at fortælle om vores respektive foreninger, der alle arbejder for kvinders menneskerettigheder lokalt, nationalt og internationalt. Alle er velkomne til at komme og snakke med os, deltage i en quiz med spændende præmier eller blot nyde lidt mundgodt.

Fakta: Kvindeparaplyen er et samarbejde mellem de frivillige foreninger Zonta, Lions Als, Sønderborg Kvinde- & krisecenter samt Soroptimisterne. Det blev indledt i 2015 i anledning af 100-året for danske kvinders valgret. Til minde om begivenheden blev en ”Kvindernes Eg” indviet i parken ved Sønderborg Slot.