Til inspirationsmøde i FN-byen 10. november 2022.

16/11 - 2022
Kategorier: Nyheder

Sammenfatningen af dagens indhold er skrevet af Dorte Bluhme Mørkbak.

8 forventningsfulde soroptimister fra Skanderborg på vej i S-tog mod FN-byen på Nordhavn i København.

På dagen var vi 78 deltagere fra 21 klubber. Mødet handlede om at inspirere os til fremtidige MTW projekter. Moving the World projekter, hvor MTW på hjul, som vi har været med i, bare er en lille del.

Klar til at gå i gang med inspirationsmødet.

Et punkt midt på dagen var oplysning om huset: FN-byen på Nordhavn består af to adresser: Campus 1 og Campus 2. Bygget færdigt 2013.
Campus 1: FN-byen er den 6. største i den vestlige verden og huser 11 FN kontorer/agenturer med over 2000 ansatte. Alle agenturer arbejder med de 17 verdensmål.
Campus 2: Unicefs forsyningsafdeling, som er det største humanitære lager i verden, og som ligger yderst på havnen, hvorfra forsyning udsendes til hele verden. En stor procentdel af varerne bliver købt i Danmark.

Èt af de 11 FN kontorer i byen er WFP – World Food Programme, verdens fødevareprogram, hvis direktør hedder Anne Poulsen. Hun er nærmeste samarbejdspartner med de to soroptimister Annette Huus (Vejle) og Henriette Møller (Herning), som er vores MTW udvalg – Moving the World, hvor vi sammen med WFP fortsat støtter skolemadsprogrammet i Burkina Faso.

Der er stadig et stort behov for vores hjælp til skolemad i Burkina Faso, både fordi Sahel-regionen igen er ramt af tørke og også er den region, der er hårdest ramt af forværringer i sikkerhedssituationen i landet.
Derudover er Burkina Faso fortsat udfordret af Coronavirussen. Det er derfor endnu mere vigtigt med samarbejdet med WFP og soroptimisterne lokalt for at koordinere og intensivere indsatsen omkring skolemad for at sikre at børn kommer i skole.

Chargé d’affaires Ms Kétokaka Roselyn Estelle Kambou Sanou fra Burkina Fasos ambassade takker meget hjerteligt de forsamlede soroptimister for vores indsats i forbindelse med støtten til FNs skolemadsprogram i landet.

Både Anne Poulsen og Chargé d’affaires fra Burkina Fasos danske ambassade takkede for vores bidrag, og efter frokosten var vi på en zoomforbindelse til landedirektøren i Burkina Faso, Elvir Pruscini, som fortalte om projektets betydning både for sult og uddannelse, men også som sikre steder for børnene at opholde sig om dagen. De er i kontakt med over 1000 skoler og sikrer mad til 109.000 børn.

Vores del:
Fra 2012-2022: 1.9 mio. kr. 2021: 335.000. kr. 2022: 340.000 kr.

Sidste oplæg handlede om markedsføring. Flere SI klubbers erfaring. Claus Nielsen, direktør Sinatur hotel, Frederiksdal, som er en af vores sponsorer i forbindelse med MTW på hjul. Hotellerne ejes af Danmarks Lærerforening, og direktøren vil gerne ad via den vej sende en opfordring til samtlige 60.000 lærermedlemmer om at støtte MTW på hjul næste år.

Inspirationsmødets 78 deltagere med honoratiores: i midten chargé d’affaires Ms Kétokaka Roselyn Estelle Kambou Sanou fra Burkina Fasos ambassade. Til venstre for hende Anne Poulsen, direktør for WFP – World Food Programme i Danmark. Til højre for hende de to soroptimister Annette Huus (Vejle) og Henriette Møller (Herning), som er vores MTW udvalg.
Efter veloverstået inspirationsmøde er vi nu parate til at drage hjem til Skanderborg.