Sommerklubmøde 2023 SI Skanderborg

13/06 - 2023

Vi mødtes mandag den 12. juni kl. 18 i Museum Skanderborg – Perron 1’s foyerområde, hvor vi blev budt velkommen af udvalget (Jytte og Hanne A) samt museumsinspektør Charlotte Abildgaard Paulsen.

Charlotte fortalte om de aktuelle ombygnings- og udviklingsplaner for Museum Skanderborg og gav os efter­følgende en meget engageret og levende fortælling om designer og kreatør Uffe Frank, hans opvækst i Skan­derborg og senere kunstneriske udvikling.
Siden førte hun os rundt i museets aktuelle udstilling (varer helt frem til 31.01.2024, gratis adgang) med Uffe Franks kapper, kjolesalon og mange collager. En spændende og flamboyant person­lighed præsenteret på strålende vis.

Forsamlede igen i foyeren sang vi ’Det er i dag et vejr’, inden vi spiste lækre salater med brød samt vin, øl eller vand til fulgt af kaffe med svenske gaffelkager. Og som snakken da gik – virkelig hyggeligt! Og inden vi skiltes, sang vi igen – ‘Nu er jord og himmel stille’.