SI Skanderborg på seniormesse

03/09 - 2023

Seniorrådet i Skanderborg Kommune inviterede foreninger, klubber, interessefællesskaber, frivillige organisationer og private aktører, som henvender sig til seniorer, til at deltage i Seniormessen, som fandt sted på Fælleden den 3. september 2023.

Vi benyttede lejligheden til at vise os frem for en større gruppe af medborgere, som måske har tid og overskud til et nyt engagement – hvad det vil sige at være soroptimist, hvad arbejder vi med, og hvordan gør vi egentlig en forskel?

Messen var åben i 6 timer, og i den tid havde vi mange gode snakke med interesserede kvinder, som gerne ville vide mere 🙂