MTW på hjul på besøg i Skanderborg

18/08 - 2022
Også i år kom Verdens Mindste Cykelløb forbi Skanderborg ❤
Et større opbud af medlemmer fra byens soroptimistklub med vicepræsident Dorte Mørkbak i spidsen, cykelentusiaster fra Aktiv Fritid, elever fra fra Morten Børup Skolen og viceborgmester Frank ‘Megabody’ Damgaard tog imod Ida Gormsen og hendes medcyklende soroptimister.
Ida Gormsen, som er kommende præsident for Soroptimist Danmark, cykler Danmark rundt for tredje gang for at gøre opmærksom på FN-projektet ‘Moving The World To End Hunger’.
Projektet arbejder bl.a. sammen med Soroptimist International Danmark på at bedre skolebørns vilkår i Burkina Faso ved at støtte familier til piger, som får lov at fuldføre en skolegang, med ekstra mad.
I 2021 indsamlede vi i Danmark 338.000 kr., som rakte til at støtte 995 børn i Burkina Faso med skolemad i et helt år. I år håber vi, at endnu flere penge bliver samlet ind.
Støt meget gerne på MobilePay 1150MG.
Soroptimister, skoleelever og seniorcyklister – alle venter vi på, at de cyklende soroptimister når frem fra Århus til Skanderborgs rådhus Fælleden.
Så nåede de frem – Ida Gormsen og hendes følgere. SI Skanderborgs vicepræsident Dorte Mørkbak siger velkommen.
Skanderborgs viceborgmester Frank ‘Megabody’ Damgaard hylder cykelinitiativet for dets store betydning for MTW-projektet.
På vegne af Soroptimisterne i Skanderborg overrækker Dorte Mørkbak en madkasse til Ida Gormsen med vores foreløbige indsamlingsresultat: Godt 5.000 kroner, som vi håber bliver til flere…støt på MobilePay 1150MG.
Så er der ved at være klar til afgang. Ida Gormsen sætter kursen mod Odder og følges af en større gruppe seniorcyklister fra Aktiv Fritid i Skanderborg.