Moving the World to End Hunger – inspirationswebinar
Tidligere år har det årlige inspirationsmøde i kølvandet på årets ‘MTW på hjul’ fundet sted i FN-byen i København, og SI Skanderborg har i flere år deltaget med mange af os fra klubben. Det har været en rigtig god oplevelse hver gang, så når vi nu ikke dette år kan få en udflugtsoplevelse sammen, har bestyrelsen i SI Skanderborg besluttet, at vi i stedet tilbyder alle i klubben en fælles online-oplevelse.
Vi har derfor booket et stort lokale på Skanderborg Fælled: VIP-lokale 1.S.05 torsdag den 26. november fra kl. 17:30-21:00. Det giver mulighed for, at alle interesserede fra SI Skanderborg kan mødes senest kl. 18 og spise lidt sammen for så at drikke kaffe med lidt sødt til samtidig med onlinemødet kl. 19-20.30.
Lokalet er gratis for os, men vi skal bestille mad og drikke i Fælledens café. Forventet pris (som kan give klubben et lille overskud) 200 kr. pr. person for et par stykker smørrebrød, vand/soda-vand/øl samt kaffe/te og kage.
Så sæt allerede nu et stort X i din kalender, hvis du vil opleve MTW-mødet den 26. november sammen med dine klubkammerater.
Senere kommer mere info – bl.a. om hvordan du tilmelder dig og bestiller mad og drikke.

